En anmeldelse: Vagn Steens mærkværdigt men dog beroligende violette bog er frem for alt en god gave til en god chef. Ikke fordi en god chef nødvendigvis er sjov, overflødig og hurtigt overstået, som bogen er - men mere fordi de 24 analyser, som titlen hentyder til, er små omskrivninger af velkendte ordsprog, hvor ordet chef umærkeligt er gledet ind på centrale pladser.

Således erfarer man, at kær chef har mange navne - at tomme chefer buldrer mest og ikke mindst, at mod chefen kæmper selv guderne forgæves… Til sidst har Vagn Steen samlet de 24 afsindigt klare analyser af nutidens benhårde erhvervsliv i ét digt på 24 linjer - en linje til hver analyse… Et ganske usædvanligt koncept, tør man vel mene.

Det er en sjov idé - ingen tvivl om det. Men det har ikke det store med poesi at gøre. Bogen er lynsnart læst, og selvom mine ører blafrer af glæde over den anarkistiske og fuldstændig overflødige idé, som forfatteren har fået, og også har haft modet til at føre ud i livet, så må jeg jo i anmeldelsens hellige navn krybe til korset:

Dette er den mest tomme bog, jeg nogensinde har haft i hånden.

Ikke alene står der kun meget, meget få bogstaver i; de få bogstaver dækker overhovedet ikke over noget som helst. Det poetiske er stendødt i denne bog - det afsluttende digt er haltende, uden rytme og sammenhæng. Bogen ville faktisk være bedre uden dette vedhæng. Og det selvom 'vedhænget' reelt er det eneste, der berettiger en anmeldelse i lyrikmaratonen.

Men betyder mine indvendinger noget? Nej. Ikke det fjerneste. Dette er Monty Python på litterær speed. Vidunderligt dumt. Vældig underholdende. Og fremfor alt: Forfriskende skæv i al den seriøse poesi.

Sprog: Underholdning: Potentiale: Nødvendighed:

* * * * * * * * * * * * *

[Der gives mellem en og seks stjerner]