Sommerens krimi

Skal du have én bog – og bare én – med på sommerferie, skal det være spændende, medrivende og potent læsning – så skal du vælge Steffen Jacobsens debut Passageren. Men pas på: Du risikerer at blive liggende i hængekøjen til sidste side…

ANMELDELSE: Den her bog, kære læser, er en sjælden fugl i den danske romanrede. Kulørt, velskrevet, spændende, medrivende – nærmest komplet. Store ord, og da særligt, når man tager i betragtning, at den er begået af en debutant, der som udgangspunkt ikke har nogen særlig tilknytning til den litterære verden. Det er simpelthen vanvittigt imponerende.

Vi er langt fra de traditionelle skandinaviske kriminalromaner, hvor den største grad af realisme og karbonkopi af virkeligheden er hædersmærket. Ikke et ondt ord om det; denne signatur har reserveret en endda meget stor plads i sit hjerte til netop disse bøger. Men alligevel er det mere end forfriskende, når man får sig en lille bid af noget helt andet og særdeles velsmagende.

Potent, egenrådig og vidende
En tilsyneladende uforklarlig vådeskudsulykke viser sig meget hastigt at være lige det modsatte: En vældig forklarlig mordsag. Men kommissær Robin Hansen, som sættes på sagen, har sjette sansen såvel som de fem andre med på job, og han får nærmest omgående færten af, at tingene ikke hænger sammen, som man må formode.

Som en mandlig udgave af Peter Høeghs frk. Smilla sætter han næsen i blodsporet og trevler langsomt, langsomt garnnøglet af forviklede handlingstråde op. Jacobsen skeler i bogen ikke til småligheder som fx budgetter for almindeligt politiarbejde eller andre detaljer, der kunne trække tempo ud af denne hæsblæsende og stærkt medrivende bog.

I stedet lader han Robin Hansen træde i karakter som en heman af en anden verden. Potent, egenrådig og vidende – prototypen på en opdager af den mere kulørte slags. Men Jacobsen holder tungen lige i munden, og Passageren kammer aldrig så meget som i én eneste sætning over til den parodiske eller usammenhængende side.

Kulørt, medrivende og spændende
I afsnit efter afsnit, kapitel på kapitel demonstrerer Steffen Jacobsen et imponerende bagkatalog af differentieret viden. Vi taler research af den helt brede slags. Ok, manden er ortopædkirurg, så naturligvis har han fod på dissektioner og andre medicinske subgenrer. Men sejlsport, våben, krigsførelse og jeg skal komme efter dig, bliver flettet elegant, overbevisende og umærkeligt ind i handlingen, så bedste reference igen er Peter Høegh og fornemmelsen for sne og fakta i korrekte doser.

Som nævnt er det kulørt, medrivende og helt banalt spændende. Det er den oplagte pageturner til sommerferien – den stiller ikke de store krav til sin læser, men tilbyder i stedet fremragende underholdning på samtlige 302 sider. Den er en macho-krimi – og den er mere end velkommen.

Pak den lige oven på håndklæde, solcreme og badebukser. Det kan ikke gå galt.