Og sikke et held! For Jóanes Nielsen skriver, så Atlanterhavs-blæsten river og rusker i een, og man mærker, hvor herligt det er at være i live, åndende, elskende - og frygtelig dødelig. Hør lige engang disse linjer fra digtet "Jóanes Nielsen Stræde":

Om nogle år bliver en gade i Thorshavn måske opkaldt efter mig,
...
kære du, som triller barnevognen gennem Jóanes Nielsen Stræde,
husk:
I dette stræde ligger en respektløs mand.
Pæren var brugbar,
...Lad hælene smælde på mine hofter.
dans oven på mig,
lad fremtiden rulle over mine ribben.

Det er både lidt amoralskt, kærligt og højtideligt på een gang. Og lige netop sådan er hans digte - uhøjtidelige, frække - og samtidigt så kosmiske, verdens-elskende og store i slaget, at man uvilkårligt kommer til at tænke på fx. digtere fra Latinamerika, hvor temperamentet er et helt andet - og hedere - end på den kolde klippeø.

Han kan også være direkte morsom. I digtet "En håndfuld hallelujaer", der handler om kvinder, siger han fx.:

Det er også værd at anbefale cykelture med kussen.
Jeg ville ikke have noget imod at være sadel i mit næste liv,
dagligt kysset af duftende læber.

Hvis de boede i Thorshavn,
var de aldrig blevet til Stones.
Mick Jagger ville måske være endt som en gnaven kontrollør i Havnar Bio,
og Bill Wyman som chauffør i Brugsen.

Jóanes Nielsens digte - han har med Sting udgivet i alt tre samlinger på dansk - er af den slags, der kan genoprette tilliden til poesien. Op af siderne træder noget, man ikke længere er forvænt med i poesi: det ægte, levende menneske. Og det går pludselig op for een, hvor stort savnet egentlig har været i denne lyrikkens ælte. Det er selvfølgelig både naivt og romantisk sagt - men i den forstand er det ganske i digterens ånd.

Lad den nu 46-årige Jóanes Nielsen, der forhåbentlig stadig har mange kosmiske digte i sig, selv få de afsluttende ord - med digtet "Jeg vil have ordentlige drømme":

Jeg er blevet mere og mere allergisk over for det pæne.
Duftende poesi byder mig imod.
Jeg vil hellere have ord, der stinker.
Ordene skal springe som gnister i defekte kontakter.
Jeg kan bedst lide blomster, der vokser i våd jord
          ved septitanke.
Jeg ved ikke, hvilket stof drømme væves af,
men jeg vil have ordentlige drømme.
De drømme, der ligger i hånden som et kvindebryst
eller en håndgranat.