Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
Til anmeldelserne

 

 


  Af Ulf Joel Jensen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


Menneskelige digte

ANMELDELSE
Erik Stinus: Blivesteder
Vindrose
92 sider
kr. 162,-
Udkom i november 1999

Erik Stinus

"Blivesteder" er på flere måder en usædvanlig digtsamling. Her er nemlig tale om en i høj grad kommunikerende digtsamling, forstået på dén måde, at der i langt de fleste af digtene findes en klar afsender af teksten, der lige så klart henvender sig til en modtager. Oftest bliver der fortalt en lille historie i det enkelte digt - en historie med plot og (ikke mindst) morale.

Sådan er det ellers sjældent med digte; de fleste bygger deres eget autonome tekstunivers op - et univers, der oftest er karakteriseret af ikke at indeholde en egentlig fortælling; ikke at henvende sig til nogen specielt og derfor heller ikke have nogen klar afsender.

En anden ting, der gør Stinus til en lidt aparte herre på den danske lyrikscene, er hans engagement. "Blivesteder" vil en hel masse; sine steder forekommer den en smule gammeldags med nogle ret klare politiske synspunkter, og som så ofte med denne slags digtning, så balancerer hele samlingen på en hårfin grænse mellem det virkeligt smukke og i hvert fald velmenende og så det lidt for banale.

De bedste øjeblikke i "Blivesteder" er pudsigt nok der, hvor digtene formår at skrælle vores tilværelses yderste og meget upersonlige lag af politik, krig og kriser bort og blotte den inderste kerne: Selve mennesket. Når dette lykkes, beviser Stinus, at trods umenneskelighederne, så består verden dog immervæk af mennesker, og det bliver der nogle eminent smukke digte ud af.

Desværre kikser det lidt for ofte. Samlingen indeholder en del eksempler på, at tanken bag det enkelte digt "mudrer" lyrikken. Enten fordi digtene forliser et sted i deres prosafortælling (de bliver for langtrukne og uinteressante), eller også bliver digtene en kende for frelste - lidt for naive.

Men i det nedenstående digt, "Jeg snitter en dato i træ", lykkes lyrikken til fulde. Der snittes en dato - ikke datoen. Det er ikke et skelsættende øjeblik i Historien men et skelsættende øjeblik i tilværelsen. Dette digt illustrerer perfekt samlingens budskab: Det handler om at lytte til sangerens vejrtrækning - ikke sangen. Det handler om at drikke og leve i pauserne, åndehullerne. Det handler om Blivesteder - steder hvor man bliver til som menneske.

Sprog: * * * *
Underholdning: * * *
Potentiale: * * * *
Nødvendighed: * * *      

[Der gives mellem en og seks stjerner]

Teksteksempel:

 

Jeg snitter en dato i træ

Den vilde blomme hvid,
bag den, majgrøn,
forestiller granen sig påklædt.
Længere borte: det rustne bliktag,
et vindu blæst ind, mørkt
som alt rum der er os fremmed.
Ovenover: himlen med dens lys
igennem regnslør.
Drik, jord.
Drik.

Den åndeløse radio
forkynder verdensnyt, løfter byer
og kilometre af opblødte stier
ud af hænderne på en hersker,
overdrager dem til en ny.
Skud- og klapsalver.
Til stede var mikrofonerne,
kameraerne, ikke vi.
En stor kost fejer de trætte sammen,
skårene, sårene,
knoglerne der slog mod vægge
i ubeskrevet mørke,
øjnene, bliktagene: en bunke
som en bjergryg.
Lyt nu til sangernes vejrtrækning.
Lyt.


Intro

Anmeldelser

 

[ h j e m ]