Kvinder slår sig – mænd får plaster på

Susanne Staun har taget en pause fra femikrimien – og brugt den på at skrive en fortælling fra et af Europas sorteste pletter: E55 fra Tyskland til Tjekkiet – vejen, der er velsignet med et bordel for hver kilometer…

BONUS-INFO:
Direkte til smagsprøve fra bogen

ANMELDELSE: I Tjekkiet, tæt ved den tyske grænse, er verden langs motorvej E55 så rå og ubarmhjertig, at det kan være vanskeligt at sætte sig ind i. Og lige dér, midt mellem kvinder, der bliver holdt som prostitutionsslaver, sigøjnermødre, der sælger deres børn til liderlige, tyske lastbilchauffører, for at overleve, og kyniske, misbrugende fangevogtere og lejemordere, har Susanne Staun valgt at sætte sin nyeste roman i scene.

Og hvilken roman. Skadestuen er en spændingsmættet fortælling om kvinden Katarina Ershanov fra Usbekistan, der reflekterer på en jobannonce fra den usbekiske ambassade i Prag. Desværre viser ambassaden sig ikke at eksistere, og det job, som Katarina troede var som engelsklærer på ambassaden, viser sig i stedet at være en slavetilværelse som luder på bordellet Skadestuen – stedet, hvor kvinder slår sig, og mændene får plaster på…

Langt fra behagelig læsning
Skadestuen er dels fortællingen om, hvordan Katarina forvandles til den evigt liderlige luksusluder Kat for overhovedet at overleve sin nye tilværelse, dels fortællingen om, hvordan hun forsøger at pleje håbet om at overleve Skadestuen og gense sin fireårige datter og aldrende mor hjemme i Usbekistan.

Det er langt fra lige behagelig læsning det hele. Men medrivende er det. Ubetinget og hele vejen igennem. Romanen falder i to dele: Første del indeholder i en serie flash backs Katarinas usbekiske forhistorie og fortællingen om, hvordan hun havnede på grænsen mellem Tjekkiet og Tyskland, mellem død og halvdød. Den er slem, den første del.

Skridt for skridt går man nedad i mørket, til den universitetsuddannede og velovervejede med ludfattige mor endeligt er reduceret til et instrument, som kunder, fangevogtere og bordelejer spiller på efter forgodtbefindende.

Fra Skadestuen til luderlejlighed
I anden del sættes der tempo på. Katarina sælger sin egen krop til snuff-optagelser – hun skal slås ihjel i et seksuelt iscenesat drab for rullende kamera, og pengene for dette skal kanaliseres tilbage til hendes datter og mor. Men det lykkes hende faktisk at stikke af – med hjælp fra en af hendes faste kunder.

Men flugten ender brat, da Katarina ser i øjnene, at hun ikke er på vej hjem. Hun er ikke på vej over grænsen – hun er blot på vej nogle få hundrede meter ned ad gaden til en luderlejlighed, hvor hun forventes at stå til rådighed for sin redningsmand, sin nye ejer…

Det bliver dog ikke Katarinas endeligt. For hendes flugt fra Skadestuen til sit nye fangenskab har tændt håbet i hende, og nu arbejder hun målrettet mod at finde en vej ud af dette helvede på jord. Desværre for hende viser det sig, at hendes vej går over en forvandling af sig selv. Fra engelsklærerinden over luderen til noget, der minder om en kopi af dem, hun flygter fra.

Det er hård læsning. Men det er absolut ikke læsning, man bør snyde sig selv fra. Der er milevidt fra Stauns normale femikrimi-univers til Skadestuen, så trofaste læsere har udsigt til en gedigen overraskelse. For denne læser blev det en meget positiv en af slagsen.