Oh, at være bøsse

ANMELDELSE: På en bøssebar i København møder fortælleren, der er forfatter og har en del tilfælles med David Læby, romanens hovedperson, Søren, der vist nok også er, eller bliver, forfatter og har en del tilfælles med David Læby. Den ene fortæller sin historie til den anden. Det er der kommet en opblomstringsroman ud af, pakket nogenlunde forsvarligt ind i en æskemontering.

Teknisk set er Svans fermt udført uden at være prangende. De to tidsrammer spejler og støtter hinanden på fornuftig vis, og romanen glider med lethed frem imod sin slutning – i bogstavelig forstand et klimaks. Hovedpersonen, som man på ingen måde kan vige fra, er sådan lidt træls med alt sit overgearede selvpilleri, men på den anden side også rørende og, øh, en smaddersød fyr.

Emnet skal fange
Når man har noget på hjerte, og når det er en enkelt og meget klar ting, kan man risikere at være så heldig at alting går i geled og i takt frem mod netop det samme mål, og det må man nok sige, det gør i Svans. Hvis ikke emnet fænger hos læseren, så er der ikke meget andet at komme efter, og dermed falder den til jorden.

Hele kønsanalytikken har det med konstant at tilkæmpe sig forgrunden og krænge vrangen helt ud på den i forvejen overreflekterede hovedperson, hvorved læseren efterlades på mellemdistancen – dér, hvor man sidder og nikker og siger "ja, det kan jeg godt se "og "det er heller ikke rart" og "nå" og "nu igen" og "så bryd dog fri". Den litterære fortælling er spærret inde i forfatterens projekt og falder ikke godt i spænd med Svans' vilje til kritisk vidnesbyrd. Især kan man høre det i dialogens knagen.

Et stort spring
Og er det så noget for vi heteroseksuelle at tage stilling til?

Ja-da, man kan vel altid blive klogere, og af en hundrede-siders roman er den nok tiden værd; men jeg synes ikke, at den får ordentlig stræk i spændingen og tyngde i sin virkelighed. Hele bøsseproblematikken ser reel ud, og man finder da ud af, at springet ud af skabet er et stort spring, men derudover er hele tematikken jo også meget pubertær – handlingen foregår i gymnasietiden – og det må man så afgøre med sig selv, om man har smag for.

Nævnes skal det også, at bogopsætningen enten er laber eller poppet (du vælger selv), og at korrekturlæsningens sløseri overskrider alle grænser i feltet mellem det småirriterende og et solidt fyringsgrundlag.