Danmark, Polen, Europa, historien

En frisk romandebut i globaliseringens tegn.

ANMELDELSE: The border breaking bunch handler om en ung dansk kvinde med polske rødder, der rejser til Warszawa på familiebesøg. Og i den forbindelse flashbacker gennem en stor del af Europas sorteste historie og dens betydning for hendes familie og dermed også for hende selv.

Emnet er et stort emne og romanen får et godt tag i det. Med humor, springkraft og masser af idéer får Swiderska belyst identitetsproblematikken fra adskillige vinkler.

For løs helhedsfornemmelse
Men de gode takter til trods, holder en tendens til at ævle for meget The border breaking bunch tilbage fra at være en gedigen succes. Familiens forhistorie, fortællerens barndom og fortællerens nutid rodes sammen i en udflydende hob af indskud og refleksioner.

Ikke alle idéerne er lige gode, og de finder ikke helt rigtigt sammen, så helhedsfornemmelsen bliver alt i alt lidt for løs. Det hele går lidt for stærkt, og især kunne stilen godt have trængt til en opstrammer eller to. Mere end én gang forveksles ungdommelig beruselse med forældede banaliteter.

Swiderska vil for meget og får ikke skåret alle overflødighederne væk. Indimellem er der for mange detaljer i fortællingens skriden frem gennem tiden, fx en flytur hvor alt fra maden til ligegyldige medpassagerer og køen til billetkontrollen beskrives med en sær blanding af kåd begejstring og drøj langsommelighed.

Kamp mellem punktummer og kommaer
Man kan nok også godt kritisere romanen for at fejlvurdere afstanden mellem en forfatter ved navn Maja og en hovedperson ved navn M. Fortællingen undgår i det hele taget ikke at blive lidt for påtrængende biografisk, og tredjepersonsfortælleren er til syvende og sidst noget letgennemskinnelig i det.

Hvis man virkelig var en nørd, ville man måske også påpege, at der foregår noget nær en borgerkrig i tegnsætningen mellem punktummer og kommaer. De førstnævnte følger bestemt ingen regler overhovedet, hvorimod de sidste er så gammeldags som de nærmest kan blive. Måske er det også en globaliseringens lingvistiske pointe, hvem ved?

Overskudsbog med mange påfund
En lille håndfuld ting giver den imidlertid tyngde nok til bestemt at være læseværdig: Frem for alt manifesterer den et ægte dobbeltsyn på begrebet om den nationalistiske kultur.

Derudover er The border breaking bunch en overskudsbog, der med tilpas alvor tager fat i et væsentligt emne. Den bobler og syder af vilje og vellyst, hvorfra flyder et væld af påfund, især grafiske krumspring og nogle kornede fotografier, der giver en god dokumentaristisk overtone.

Hvis vi lige skal komme med et friskt citat, der også giver et godt indtryk af bogens tone og spændvidde, kunne det blive denne lille prosapoetiske opsang i form af en huskeseddel:

Det sidste, jeg vil glemme bogen for, er forfatterens gennemgående og overvindende glæde ved at fortælle.