Smuk og underholdende roman fra Karen Syberg. Den taber dog pusten mod slutningen.

ANMELDELSE: Et langt stykke hen ad vejen er det en sand fornøjelse at følge med på rejsen gennem Karen Sybergs roadnovel E20. Den synes dog at tabe pusten lidt mod slutningen, da de mange sideløbende historier skal afrundes.

Her er det som om, Sybergs ellers smukt kolorerede stemningsbilleder og hendes psykologisk fint tegnede portrætter begynder at hælde for meget over mod triviallitteraturens grovere skitseringer.

En længere biltur
Irene er en travl og lettere angstneurotisk københavnsk forretningskvinde, der mister sin mobil, sine nøgler – ja, i en vis forstand hele sin identitet, da hun får stjålet sin taske på et fynsk motorvejscafeteria.

Hun får dog snart tilbudt et lift til nærmeste større by af amatørornitologen Uffe, der netop gør ophold samme sted. Mødet med Uffe, der er en diametral modsætning til den kvinde, Irene i årenes løb er blevet, udvikler sig til en længere biltur op gennem Jylland – en tur, der får Irene til at tage hele sit liv, herunder det problematiske forhold til moderen, op til revision.

Udover Irene og Uffe møder vi Grevinden, en tyvagtig plejehjemsbeboer, der har mistet hele sin familie i en ulykke, og social- og sundhedsassistenten Karin, der mistænker en kollega for mord.

Desuden fornyer læsere af Sybergs roman Stederne bekendtskabet med parret Laila og Preben, som fortsat bærer rundt på hemmeligheder, der ikke tåler dagens lys.

En billedkunstners blik
Syberg skriver i et jævnt flydende sprog og meget ligefremt om hverdagsmennesker, som vi kender dem, men hun har tillige – når hun er bedst, og det er hun i lange passager her i værket, især i afsnittene om Irenes og Uffes Jyllandsrejse, – en billedkunstners blik for naturen og de mennesker, der færdes hjemmevant i den.

Nok engang, som det også var tilfældet i Stederne, må man sige, at arven fra Sybergs kendte bedsteforældre ikke fornægter sig. Også den indirekte skildring af Irenes angstsymptomer rammer plet.

Kærlige portrætter
E20 er en god historie med fine naturskildringer og kærlige portrætter af mennesker i forskellige livsomstændigheder og -faser.

At forfatteren så synes at have haft lidt for travlt med at blive færdig og få bundet op om de enkelte begivenhedsforløb, da hovedfortællingen var afsluttet, kan med en smule anmeldermildhed nok tilgives i den store sammenhæng.