Læs Senturas anmeldelse af Lars Kjædegaards forrige roman, Montebello, der kom 2005...

Kjædegaards både-og

Lars Kjædegaard her tilsyneladende fundet sin helt egen melodi med bøgerne om Poul Helweg, der laver kaffe og lægger øre til underlige hverdagshistorier i Helsingør. Og man er på en gang rasende godt underholdt – og hensat i et søvndyssende limbo. Både grebet og distanceret. Imponeret og irriteret…

ANMELDELSE: Ærligt nærvær og en god kop kaffe… Meget kan man sige om Lars Kjædegaards nye projekt, en planlagt trilogi om Poul Helweg fra Helsingør og hans samtalekoncept, som blev introduceret i den foregående roman Montebello, men han holder, hvad han lover.

Dvs. kaffen må læseren selvfølgelig selv sørge for, men det ærlige nærvær – det leverer Kjædegaard og hans nyeste roman, Thelma.

Alt er forandret – og det samme
På ét plan er der sket en frygtelig masse ting, siden vi sidst mødte Helweg i Montebello. Hvad, hvordan og hvad så skal ikke røbes her – pointen er snarere, at på et andet plan er alting status quo.

Helsingør ser i Kjædegaards udgave stadig ud, som provinsbyer gør flest. Helweg, denne forunderligt ærlige og derfor næsten komiske skikkelse, sidder i sine lokaler et sted i udkanten af centrum og drikker kaffe fra sin hvæsende espressomaskine, mens tilfældige mennesker dropper ind for at få et øre at snakke på og en ærlig og uforbeholden mening med på vejen derfra.

Han får lidt mere kant denne gang, den gode Helweg. Det alleryderste millimetertynde lag af ferniserende tålmodighed over for sine medmennesker slibes af, da han selv får livets grummere sider at mærke, men ellers ligner også han sig selv.

Alting og ingenting sker
En dag dukker den smukke, unge Thelma op i hans kontor. Hun har en slags spøgelseshistorie med i bagagen – og en frygtelig spirende mistanke til sin far. Hun er datter af møbelimperiet Rudsø. Kulturradikalisme og uprætentiøs og dog uforfalsket overklasse personificeret i en levemand af en far og et nervøst gemyt af en mor.

Thelma og Helweg klikker sammen. Der er god kemi i luften, og Helweg forsøger i bedste nærværende og ærlige stil at guide Thelma Rudsø gennem hendes personlige krise – mens hun faktisk gør det samme for ham.

Man er godt underholdt undervejs. Som antydet leverer Kjædegaard varen: Det er ærligt. Det er nærværende. Det er rigtigt sjovt undervejs – som fx da en ung og smart pornobusinessman pludselig bryder ind i handlingen. Men det kan også være en smule langtrukkent. På den ene side sker der en hel masse i romanen, der er myriader af sidehistorier, sjove, gribende, finurlige, velfortalte. Men på den anden side sker der ikke rigtig noget.

Stod man på skæbneekspressen rundt i Helsingør og omegn i Montebello, er der ingen grund til at stå af med Thelma.