Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
Thomas Boberg:
Digte på vejen.
Et udvalg 1984-2004
[Ved Simon K. Boberg og forfatteren]
Digte
154 sider
Kr. 249,-
Lindhardt og Ringhof
Udkommet 26. august 2004


[Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]

 

Af
Thomas Boberg



 
Omslag til bogen
Thomas Boberg (f. 1960) debuterede i bogform med digtsamlingen Hvæsende på mit øjekast [Gyldendal 1984]. Siden har han skrevet både lyrik og Rejseminder samt bl.a. oversat Renato Sandovals digte [Lindhardt og Ringhof 2000]. For sin forfattervirksomhed har Boberg modtaget adskillige legater og priser – bl.a. Otto Gelsted-prisen i år 2000 og den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond i 2001.

"Digte på vejen er et udvalg af Thomas Bobergs digte gennem tyve år fra debuten i 1984 og frem til i dag. Fjorten nye digte fra 2004, som her for første gang præsenteres i bogform, afrunder forløbet."
Citat: Fra pressemeddelelsen

"Det har ikke været noget guddommeligt kald, men det er blevet en evighedskontrakt. Ligesom et alkoholmisbrug. Når du drikker din første øl, er du ikke alkoholiker, og du behøver ikke at blive det nogensinde, men til sidst kan du nå ud et sted, hvor du kan sige, alkohol – det er mig. Sådan har jeg det med at skrive. Det at skrive er blevet mig."
Citat: Thomas Boberg i interview [Berlingske Tidende 9. marts 2003]

NB! Digtet Spejlkoret er en af de fjorten nye tekster i Digte på vejen.



*

RELEVANTE LINKS:

"Jeg tror, vi lever på randen af kaos" – se et videoklip, hvor Boberg bl.a. fortæller om forbindelsen mellem det at rejse og det at skrive...

Læs Ulf Joel Jensens anmeldelse af Boberg seneste digtsamling En stående aftale [Lindhardt og Ringhof 2002] – også tre teksteksempler fra bogen...

litteraturpriser.dk finder du yderligere oplysninger om Boberg og fx en oversigt over de priser og legater, som han har modtaget for sit forfatterskab...

 

Teksteksempel

Spejlkoret


Du skulle have været mere
nøjeregnende,
en af dem som kradser mineraler frem,
gennemborer insekter
og derefter navngiver dem.
Og skildre afstanden
herfra og til det yderste rev,
når bunden blotter sit rasende gebis.
Selvom månen trækker
dig ud under sig selv som en lallende dukke.
Og hundene snapper efter snorene.
Og kvinderne, på vej mod den lysende pavillon,
åbenlyst ignorerer dig.
Du skulle have været rejsende
i den slags egne.
Og du skulle virkelig ikke have
vendt dig om mod os
for at sikre dig at vi var med.




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Tilbage til Lyriklisten]