Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 16.01.2005
[Opdateret d. 16.01.2005]

INTERVIEW
med Morten Søndergaaard og Tomas Thøfner om Hvedekorn

 

Af
Mikkel Strømsted





Forside til Hvedekorn 1/2004.
Forside til Hvedekorn 1/2004


*

RELEVANTE LINKS:

Læs hovedinterviewet med Morten Søndergaard og Tomas Thøfner om Hvedekorn...


 

I tidsskriftsværkstedet:
Redaktørerne nærlæser nogle digte

Vi fandt tre teksteksempler fra Hvedekorn 1/2004 og bad om nogle kommentarer til, hvad redaktørerne var faldet for.

Jeg synes, Hvedekorn 1/2004 er et godt nummer, fx Nicolaj Stochholms digte. De er meget traditionsbevidste, og så er der alligevel de små forskelle. Men hvorfor tager I en forholdsvis etableret digter som Stochholm med?
Søndergaard: "Det er en halv digtsamling, Nicolaj Stochholm trykker i Hvedekorn, og det er en fantastisk gestus fra hans side. Generøst må man sige. Hvedekorn kan også bruges til at vise work in progress af mere etablerede forfattere. Det er dejligt, at etablerede navne bruger tidsskriftet til dét. Og det smitter af på de debutanter, der er der. Deres digte skal læses med lige så stor en ambition."
    "Og Nicolajs digte bliver pludseligt levende på en anden måde, end de ellers ville have gjort. De skal leve op til debutanterne, det er ikke debutanterne, der skal leve op til Nicolaj."

Kan I sige lidt om Rasmus Halling Nielsen, der debuterer med tre digte?
Søndergaard: "Han sendte rigtig mange digte. Og vi trykte bare de første tre. Det er også derfor, vi beholdt tallene. Så kunne man se, at det ligesom var noget, der kunne fortsætte. Disse digte valgte vi, fordi det i hvert fald ikke er traditionel poesi. De rykker tværtimod ved opfattelsen af, hvad poesi er. Alene det, at han slutter hvert digt med et komma, er ikke noget man ser til daglig. Når du læser digtene, bliver du i tvivl om, hvad det overhovedet er for noget og får rykket din læseoplevelse. Sådan noget kan jeg godt lide."
Thøfner: "Man er tvivl om afsenderens forhold til det. Men det man kan se, er fx, at der kører en rytme: "tynget af skaller som larmende falder,/hænderne foldet i edderkopper og rislen". Det kører i rytmer, og så kommer der nogle fraser og nogle billeder hen ad vejen, der er mange flotte steder, nogle er måske bare mærkelige."
    "Det samlede resultat er en vis usikkerhed, en gearing, som gør læsningen spændende. Det har også sine begrænsninger, men der er noget interessant ved det."
Søndergaard: "Man er sikker på, at her er foregået et stort arbejde. Selvfølgelig er mange digte skrevet som en enkelt gestus, men jeg vil godt have fornemmelsen af, at nogen har sat sig ned og brugt sproget og tænkt "Hvad er det her, og hvad kan det overhovedet?" Jeg vil have en fornemmelse af, at der er foregået en bevidst proces. At det ikke bare er tre hovedsætninger sat sammen om, at det er regnvejr, og et jeg der har det dårligt. Jeg vil gerne have noget, der afviger fra dansk normalpoesi."

Bettina Frank Simonsens er lidt længere i retning af det traditionelle digt. Det erindrer og føler. Hvorfor er dét så med?
Thøfner: "Det virker. Det er ikke så stort, men det det gør, gør det godt."
Søndergaard: "Digtet skaber inden for enkle rammer et billede, der fungerer. Der er noget tilforladeligt over det, men når man ser efter, er det et ret komplekst billede, der bliver foldet ud. Men de tre eksempler, du har fundet, er gode, og gode digte i øvrigt, for de er jo vidt forskellige, og de viser forhåbentligt bredden i det, vi vælger at bringe i Hvedekorn."
Thøfner: "Hvad med at prøve at læse dem som ét digt? Hvis man ser bort fra titlerne, og læser dem i rækkefølgen 2,3,1 så bliver resultatet egentlig hverken meningsløst eller usammenhængende... Vel?"


Tre teksteksempler fra Hvedekorn 1/2004

Tekst #1:

Muser

Jeg er den hvide rejsende, jeg
har krydset verdner bevæbnet
med bomber blomster billeder
ramt af hinkesten, dukker og
lege med to tiggersker på en
byggetomt ved Djemaa El Fna,
jeg har lyttet til karavellernes
vildfarne rytme og har rystet
i dæmoner bag porte af stål
og under solens stolte stråler
indtaget mig selv som konge
over et tabt land og er sunket
i grus, skjult os mellem skygger
som kroppe uden sjæl, bedt om
tilgivelse og misbrugt vor gunst
bedt igen og vender nu tilbage
med dette liv, med denne sang

Nicolaj Stochholm, f. 1966. I Hvedekorn siden 1984.


Tekst #2:

2.
tynget af skaller som larmende falder,
hænderne foldet i edderkopper og rislen,
nærmere skovbunden af lugt eller pletvist solklar,

som forsvindinger og trick,

Rasmus Halling Nielsen, f. 1983. Debut.



Tekst #3:

Jeg vågner ved en latter

Der er så kort fra min barndom
til dette minut, hvor jeg var der igen
forventningsfuld, intetanende
som nu.
Jeg gik ud på lange planker
vandet var sort under mig
og da jeg vendte mig om
stod jeg der endnu
kun et øjeblik er der gået.
Jeg lukkede øjnene
nogen lo
og jeg var her.

Bettina Frank Simonsen, f. 1975. Debut.

[ t o p ]       [ h j e m ]