Allerede i oktober 1990 gav Saddam Hussein sin betroede gruppe af irakiske videnskabsfolk ordre til at samle Iraks første atombombe. Kernen skulle være på størrelse med en fodbold; den bestod af 30 kilo beriget uran - som man havde fået fra England og Frankrig - og ville altså have spængkraft som to Hiroshima-bomber.

Efter samlingen skulle bomben fragtes til hovedstaden i Kuwait - som Irak på det tidspunkt havde besat - og bringes til eksplosion. Resultatet ville blive radioaktiv forurening af store dele af Kuwait og de omgivende lande.

Atomfysikerne arbejdede i en bygning uden for Bagdad; men samtidig - som det hedder i tegneserierne - samtidig var et et amerikansk F-117-kampfly på vej mod Bagdad for at bombe byen. Flyet tabte af en eller anden grund brændstof og piloten indså, han ville få problemer med at nå 'hjem' til sin base i Saudi-Arabien.

Derfor smed han sine bomber for at gøre flyet lettere - og faktisk nåede han sin base. Men bomberne, han havde smidt et tilfældigt sted, ramte bygningen, hvor irakerne netop gik og samlede deres første atombombe. Adskillige teknikere blev dræbt – og Kuwait City reddet.

Vi understreger ordet tilfældigt og spørger, hvad Saddam Hussein mon tænkte efter dét? Han må have set (endnu flere) sammensværgelser og forrædere alle vegne. 'Hvem spionerer for CIA hér?' Og CIA – hvad har dé tænkt (da de lang tid senere hørte om hændelsen)? Og piloten - må han ikke have følt sig som et uvidende redskab i en højere magts hånd? Hvilken højere magt? Hvem har skrevet det her latterlige og usandsynlige skuespil anyway?

[ P y n c h o n ]      [ h j e m ]