|
|
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
| M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
|
Publiceret d. 7.3.2005 [Opdateret d. 22.2.2010]
ANMELDELSE
Af [NB! Vagn Steen er forfatter og debuterede i 1964 med digtsamlingen Digte? Han anses som en af Danmarks fremmeste eksponenter for 60'ernes konkrete lyrik, konkretismen.
* RELEVANTE LINKS:
|
Gi' fanden i form og forelskelse Bit bok bank. Forlaget Arena Dottir genudgiver Palle Jessens digtsamling Skæv dans på hårde ringe fra 1961, som var et af de første honkende skrattende bildyt fra 60'ernes konkrete lyrik i Danmark. Samtidig har redaktøren støvet alle mulige andre lækre løsdele op i arkiverne, så det er endt med the ultimative sæt indgraverede hjulkapsler, ratpels og kølerfigur til Palle Jessens forfatterskab.
Spring så til sidste side og læs interviewet af "es" fra Information. Dér findes livordet i Jessens arbejdssprog: totalsans, og vi forstår hans baggrund i filosofi og formgivning. Læs gerne Tingene som formgivne digte der vil åbne din totalsans. Intet mindre. 2. Det første digt i Tingene stavet næsten som forfatteren oprindeligt selv gjorde, med store bogstaver og aa [retskrivningen er gjort nutidig i den nye udgave, red.]:
Syv linjer, og de tre er superkorte. Skærer man eksperimentelt de to sammenligninger bort, bli'r teksten:
Og "som Majas Øjne" og "som et OxeØje tilbage" har tre store runde former – som TekOppen, som Øjne. Hvis man læser visuelt. Tema og tekst vokser sammen. Den sidste – men ikke senest skrevne – tekst i disse udvalgte digte er som-frit . Det var dér han skulle hen:
Dialogens børnelogik gi'r det digteren har brug for og er fri for litterær tone: hverken som'er eller metaforer. 3. Antagelig har Palle Jessen læst Kurt Schwitters' Die Scheuche fra 1925, genoptrykt i Sverige 1960, og set et makaronisk digt (dvs. med flere sprog). Der er enstavelsesord på latin som for ikke-latinkyndige læsere er betydningsfri og dynamiske: hic haec hoc er de bærende lydelementer. Lad mig citere et par linjer af Schwitters' digt, hvor hanen hak-hæk-hik-hok-ker i stokken: "DA kam Monsieur Mosjö/le coq/der Hahn/und hickte an dem Stock/und machte Hick und Hack/und hic haec hoc/und hickte an dem Stock." Jessen går videre og digter:
Ni linjer, deraf fem på én stavelse.
Det kan bruges. "Tingen" skriver sig selv ud fra lydene i det latinske bøjningsmønster. Men Jessen kan ikke helt lade teksten stå som den er, den får en forklaring, en titel: Læseren bedes tænke på en Krøbling. Palle Jessens ret få makaroniske digte er de mest citerede, ret uset i samtidens Danmark – som heller ikke kendte meget til Schwitters, modsat Sverige der bragte den første udstilling efter mange års stilhed.
Her er der kun få danske ord: mam, misk, mask, mæsk. Vi kan høre Gæsten [digtets titel, red.] få mam og bli'r misk-mask-mæsket. Latinen i digtet kan læreren forklare – hvis den da skal forklares. 4. Alt dette som indledning til at vi nu har fået adgang til at se Palle Jessen i stor sammenhæng, ved Jan Hjort på forlaget Arena Dottir. 5. Tingene i sig selv:
Vi slipper ikke for et "som" – men får til gengæld et fyndigt udtryk "går fra biddet" og en helt uanstrengt metafor, musklen om metalstykket. Og hvad med denne tekst?
Ordet "papaper" er ikke bare latin for titlen som er Valmue, det er også en reference til en samtale hvor Emil Bønnelycke og Tom Kristensen leger med ord. 6. Vi kan læse essayet At se tingene, trykt i det velorienterede svenske tidsskrift Ord & Bild, nr. 1, 1962:
Jovist, i Palle Jessens digte kan tingen "fremtræde for os med sit væsen." 7. Der er digte til Suzanne på tre år: Døren; Nøglen; Barnevognen; Mor; Furesøen; Fuglene; Pruhest. Det første lyder:
Det kan den treårige leve med i, hun kan
opføre det og bruge døren som rekvisit. Og hun kan producere verdens flotteste ææææv!
Og så myldrer det i de andre digte ellers med blask blask og bøb bøb fra fuglene. Og vriiih vriih fra pruhhesten. 8. Der er tretten stykker kortprosa som kunne være spændende, hvis de var udgivet for sig selv. Tæt læsning før kortprosa blev både in og must. Her vil jeg gerne kunne lade læseren få alle stykkerne – og anbefaler det virkelig. Men nøjes med et – senere kan du selv lade alle tretten åbne din totalsans:
9. Jeg foreslog tidligere i anmeldelsen at begynde læsning i Tingene med sidste side, hvor Palle Jessen kommer med egne kommentarer i det genoptrykte interview. Men hvor skal man så slutte? Med to tekster: Den ene er Torben Brostrøms gode sammenfatning i bogens efterskrift. Vi får rare holdepunkter i finlandssvensk og fransk lyrik – og meget mere.
Ja, følge allitterationer og rytme eller noget helt andet – og se hvad der sker. At overlade næsten alt til læseren – som slipper for at forholde sig til andres forelskelse og tradition. Blæse på referencen til egen oplevelse, blæse på fordomme om form, men GÅ PÅ EVENTYR I SPROGET. * * * TRE BONUSDIGTE 1. DET PÆNE Det pæne I morges Verlegen 26.2.61 2. DET PÆNE Det pæne 27.2.61 NB! Digtene om det pæne stammer fra afsnittet Efterfølgende digte, der er en samling tekster fra Palle Jessens notesbøger. 3. BILTYVEN Bit NB! Digtet er fra Skæv dans på hårde ringe. |
![Portræt af Palle Jessen. Fotoet illustrerede journalisten Else Sandvads interview med Palle Jessen fra Information d. 14.-15. oktober 1961. Interviewet havde overskriften En digter træder an og underrubrikken Samtale med debutanten Palle Jessen, der har en fortid som filosof og formgiver. I interviewet bruger Palle Jessen de to centrale begreber 'tænkeiagttagelse' og 'totalsans'. Han siger bl.a.: - Digtene er blevet til helt til eget brug - jeg maatte lære at lytte til naturen. Men naar jeg udsender dem, er det vel nok ogsaa af sociale grunde. Det kunne være andre kunne have glæde af dem - naaja, fik skærpet deres totalsans ved at læse dem. [...]](palle_jessen_portraet.jpg)
Forord
Kurt Schwitters digt 
