Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k

 

ANMELDELSE
Haruki Murakami:
Trækopfuglens Krønike
Roman
Oversat af Mette Holm
634 sider
Kr. 295,-
Klim


Af
René Egeskov Gjerka

 

omslag

Facts om Haruki Murakami:

- født i Kobe i 1949
- har læst klassisk græsk drama ved universitetet i Waseda
- bestyrede en jazzcafé i Tokyo fra 1974 til 1981
- skrev sine første tre romaner ved køkkenbordet om natten, når han kom hjem fra caféen
- oversat til 14 sprog
- har boet i Frankrig, Italien og Grækenland

Oversat til dansk:
En vild fårejagt, 1996, Klim
Dans dans dans, 1999, Klim
Trækopfuglens Krønike, Klim, 2001

Hans seneste roman "Sønden for grænsen vesten for solen", hvor han efterforsker erotikkens og kærlighedens væsen, udkom i Japan i 1998 og udkommer på dansk i foråret 2002.

 

På sporet af en japansk trækopfugl

Hvert eneste år udgives der ufatteligt mange bøger på det danske bogmarked. Og mange af dem kommer desværre til at forbigå ens opmærksomhed i al evighed, selvom forlagene anstrenger sig heroisk for at promovere deres nyudgivelser.

Har du fx nogensinde set eller hørt om en trækopfugl?

Det havde jeg heller ikke og ville formodentlig have fortsat med at leve i lykkelig uvidenhed, hvis ikke en litteraturinteresseret ven havde grebet fat i mig og insisteret på, at jeg læste japanske forfatter Haruki Murakamis (f.1949) seneste roman, Trækopfuglens Krønike.

Det stille liv
Det særlige ved denne trækopfugl er, at den kun giver sig til kende for særligt udvalgte mennesker.
En sådan udvalgt er den 30-årige Toru Okada. Han lever lever et stille liv sammen med sin kone Kumiko i en soveforstad til Tokyo, men en dag modtager han et underligt opkald fra en fremmed kvinde. Det vender hans liv på hovedet.

Romanen tager fart, da Kumiko forsvinder sporløst. I den efterfølgende jagt på hende stifter han bekendtskab med en række underlige eksistenser: bl.a. en teenagepige, der er besat af halvskaldede mænd, toupeer og tanken om døden og to okkulte søstre, som har navne efter øerne Malta og Kreta.

Okadas liv forbindes på næsten skæbneagtig vis med disse andre personer i fortællingen, som alle har det til fælles, at de inderst inde ikke føler sig særligt veltilpassede i det autoritære japanske konkurrencesamfund.
Det fælles symbolske bindeled er denne trækopfugl, som har fået sit navn efter sin magiske egenskab: dens lyd er i stand til at trække verdenen op.

Langt fra realisme
Trækopfuglens Krønike er en roman, der fungerer på mange planer. Den ligger langt fra realismen, men spænder sig ud i krydsfeltet mellem det eventyrlige og magiske - tilsat en god dosis horror.

Undervejs i handlingen foretager den et fortroligt crossover mellem mange genrer. I det ene øjeblik fastfryses Okada og de øvrige personer i smertefuld eksistentiel ensomhed - i næste sekund befinder læseren sig i en hæsblæsende suspense, som er en bedre detektivroman værdig.

En japansk Kjærstad
Haruki Murakami er en slags japansk Jan Kjærstad (eller måske er Kjærstad en norsk Murakami). Men hvor Kjærstad har valgt den fragmentariske fortælleform, er Trækopfuglens Krønike mere konventionelt opbygget. Dog hyppigt afbrudt af en lang række indlagte fortællinger, fortalt af de mennesker Okada møder på sin vej i sin søgen efter Kumiko.

I Trækopfuglens Krønike tematiseres både japans blodige fortid som kolonimagt og det postmoderne Tokyo, hvor ufattelig indestængt frustration og seksuel aggression lurer bag de blankpolerede højhusfacader.

Murakami er en stor iscenesætter, som fremstår utrolig bevidst omkring, hvad han gør. Derfor kan man muligvis, anskuet gennem en politisk korrekt optik, kritisere Trækopfuglens Krønike for i hvertfald én ting : at den mangler mere direkte samfundskritisk bid og eksplicit selvransagelse.
På den anden side ville romanen med en sådan gennemført politisk korrekt samfundskritik ikke have den nuværende charme.

Fortælleglæde
Om Okada genfinder sin Kumiko?
Det skal ikke afsløres her.
Men Trækopfuglens Krønike er en vanvittig spændende fortælling. Og det er den først og fremmest, fordi næsten hver eneste side i den mammuttykke roman fænges af en ekstrem fortællerglæde.
Efter læsningen føler jeg mig heldig over, at være udvalgt til at kunne høre denne underlige trækopfugl hviske i mit øre.

 

[ t o p ]       [ h j e m ]