Mere skriveteknik? Læs et uddrag af Robert Zola Christensens Manual til skrivekunsten...

Som forfatter behøver du ikke kun blive inspireret af andre forfattere. Nogle af de forfattere og digtere jeg ser allermest op til er faktisk sangskrivere, såsom Leonard Cohen og Bob Dylan.
    Der går en historie om de to: Cohen og Dylan spillede tilfældigvis begge i Paris, og mødtes om aftenen på en restaurant for at spise sammen. Dylan havde lige spillet en af Cohens sange – den sindssygt smukke »Hallelujah« – og spurgte høfligt hvor lang tid det havde taget Cohen at skrive denne.
    »To år,« svarede han.
    Cohen spurgte bagefter hvor lang tid det tog Dylan at skrive sangen »I and I«, som han lyttede meget til på det tidspunkt.
    »Femten minutter,« svarede Dylan.
    »Men jeg løj,« indrømmede Cohen senere. »Jeg sagde til ham at det tog to år, men det var nok snarere tre, eller fire. Og han løj helt sikkert også. Det tog ham sikkert ti minutter.«

Jeg kan godt lide anekdoten, hvad end den er sand eller ej. Den fortæller os at alle arbejder forskelligt. Nogle arbejder hektisk og hurtigt, andre langsomt og møjsommeligt. Det ene er ikke bedre end det andet.
    Jeg tror heller ikke du skal forestille dig, at Cohen har siddet hver eneste dag i tre-fire år og arbejdet på de enkelte ord og toner i "Hallelujah«. Han har nok arbejdet på den, lagt den væk, set på den igen med friske øjne, lavet om, lagt den væk igen, og så videre. Og så kan det godt blive en langvarig proces.

Nu har vi forladt selve skrivefasen og er nået over til bearbejdningen af din tekst efter at den er skrevet mere eller mindre færdig. Men bearbejdningen er mere end bare at sidde og rette kommaer og stavefejl.
    Som det første, er det et godt trick, at lægge sin tekst væk engang imellem. At lade den ligge og dampe af, jo længere tid jo bedre, og så læse den igen med de nye, kritiske briller på. Som noget en anden har skrevet. Du kan blive så meget filtret ind i din tekst, hvis du har siddet alene med den for længe, at du ikke længere kan skelne skidt fra kanel, og du mister tit troen på hele projektet.
    Så læg det væk, lad der gå nogle uger eller måneder, gå i gang med noget andet, og se på det igen. Jeg gør desuden tit det, at jeg printer det ud, med en anden skrifttype og en anden skriftstørrelse end den jeg plejer, så det ikke ligner mine »normale« tekster. Jeg bilder mig ind, at det også bidrager til at jeg ser på det som en frisk tekst.

Et andet af mine andre forbilleder, den amerikanske forfatter Hemingway, taler om noget han kalder en »shitdetector« (se citat). En god forfatter skal kunne fange hvad der er shit i sin egen tekst. Men Hemingway indrømmede også, at der tit skulle gå nogen tid, før han kunne se sine egne fejl. Han blærede sig vistnok engang med, at nu var han kommet helt ned på at der kun skulle gå ni uger fra han havde skrevet noget, til han kunne se om det var noget lort.
    Det er ærgerligt at man altid har en tendens til at begynde på sin stil aftenen inden den skal afleveres. Sådan er det desværre nok. Det gjorde jeg også, da jeg gik i skole. Hvis du kommer tidligt i gang, har du muligheden for at lade din tekst ligge og køle af så længe, at du kan se på den udefra. Og se om du så ikke kan forbedre den.
    Folk tror tit, at når de er færdige med at skrive en tekst, så er de færdige. Men det tager typisk lige så lang tid at redigere, som at producere. Når du er nået til slutningen, er du kun nået halvvejs. De fleste forfattere laver en, to, tre eller flere gennemskrivninger.
    Redigeringsprocessen er lige så vigtig som selve skriveprocessen. De fleste af de tricks jeg nævner i denne bog knytter sig også til redigeringsprocessen. Find klichéer, variér sprog, svage personbeskrivelser, show it – don’t tell it, ord, der kunne være mere præcise, og så videre. Introducerer du spændingselementer, der ikke siden bliver fulgt op på, og har du spændingselementer, der ikke er tilstrækkeligt bygget op til? Så kig på din tekst ud fra de tricks jeg har nævnt.
    Se på din tekst udefra. Tit er der nogle passager i din tekst, som du ikke er helt tilfreds med. Nogle pointer, der er lidt letkøbte, eller scener, der ikke rigtig fungerer. Måske tænker du: »Det er der nok ikke nogen, der opdager.« Men det er der – altid. Du kan bruge din egen usikkerhed som et ret godt pejlemærke for, hvad din læser også vil opleve som letkøbt eller svagt.
    Det er også først, når du er helt færdig med at skrive en tekst at du kan se, om den har samme tyngde hele vejen igennem. Nogle steder er måske blevet lidt tynde og hurtige, mens andre er langsommelige bobler i systemet, hvor din historie mister farten eller går helt i stå. Tænk på en spændingskurve. Tænk på hvornår din læser er i fare for at falde i søvn, og tænk på hvornår det muligvis går for stærkt.

NB! Uddraget stammer fra s. 64-68 i bogen.