Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
Jørgen Gustava Brandt:
Kærlighed kan trylle
Digte
80 sider
Kr. 175,-
Gyldendal
Udkommer 13. marts 2004


[Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]

 

Af
Jørgen Gustava Brandt



 
Omslag til bogen

Jørgen Gustava Brandt er f. 13.3. 1929 og Kærlighed kan trylle er udgivet på hans 75 års fødselsdag.
Han debuterede som lyriker i 1949 med Korn i Pelegs mark [på forlaget Wivel] og har siden udgivet over 40 digtsamlinger.
Jørgen Gustava Brandt er formodentlig den lyriker i Danmark, der har udgivet flest digtsamlinger.


*

RELEVANTE LINKS:

En afslappet Jørgen Gustava Brandt blev i anledning af Kærlighed kan trylle interviewet til DR's Bestseller

Læs et digt fra Jørgen Gustava Brandts forrige digtsamling Det stilfærdige orgie [Gyldendal, 2003] på Lyriklisten

Besøg Politikens forfatterside for Jørgen Gustava Brandt med links til anmeldelser m.m.

I 2000 deltog Jørgen Gustava Brandt i projektet Kærlighedskort, hvor 55 digtere skrev et digt om kærlighed på et gratis postkort – læs hans kort på Afsnit P

 

Teksteksempel

Perception

Den blå susen
der er altid et-eller-andet dér
uden for kraniets knasen
blikfang
tilmed venlige
ørehængere
vindens lugte

udenfor men indeni
opstemt
panik alene i kraniet
løftet svimmelt
krattende mod loftet
fængslet af dét-dét
derude
et-eller-andet

her hovedet dog et ringe værn
mod selv den svage lyd
fra gabets kæmpe larm
tværtimod – det er
dens grebne
bytte
dér
uden for skallen

hvor de på slidte øjne
blaffende forbi
forestillingen stadig lever
i det vidåbne blik der vil lukkes
som et urværks begær efter
stop

Mærker
sommetider
eksempelvis nu en
dag som denne
trækket af kroppens vægt
sølvgrå brædders knage
under fødderne
håndens tyngde
idet den rammer
griber
om rækværket
i fingrene en prikke som af nåle
over glat træ
hærdet af salt lys blæst
under og over
gammel solfaldskvæld
fordoblet
over de rytmiske tærskler
flydende

Mågeskrig over klitten
og bagved
allikers knirkende
latter
der er altid et-eller-andet
udenfor indeni
som overfor
blev man set
derfra

Vent
kommer
kommer ikke – jeg kommer

der er et-eller-andet dér
jeg ikke kan nå
uforløst
uberedt
utilnærmeligt
stort
skrattende i skallen
og muligvis ikke
af dette – –




[Tilbage til Lyriklisten]