Udstrækninger


Jeg stirrer på jorden i et svimmelt kaos, jeg roder
i bakterier, trætrevler, biller, orme og efter
en indskydelse spirer en tanke frem. Den kommer frem
fra en tør kerne i mørke, den stirrer op indefra
og møder mine øjne og trækker lyset frem mellem linierne.

Det er rækker af træer, der rører sig efter økonomier
og gror op som stilke i plasmiske tåger. Jeg forsvinder,
imens bladene falder og lægger sig i kulørte visnende bunker.
Jeg løber og kaster mig i de hvirvlende blade, kaster dem op over mit hoved
læser i træernes kroner og tyder skyernes grimasser.

Lyset ligger som striber mellem linierne. Bogstaverne er sorte og forståelige.
Jeg forsøger at forklare dem for mig selv: når jeg sidder i mørket
kommer bogstaverne, de spirer, kravler frem, kommer flyvende
som myg, stikker og suger blod. Der er ikke noget at sige til
at digtene klør. De tænker på lyset mellem linierne, men hvert ord
overdøver det, så linierne må afkortes
mere og mere til
sidst
forsvinder betydningen. Ordene falder som træer, hele skoven
opløses til nye alfabeter. Jeg vågner våd, forvirret og svimmel
med sved under bladene, med en myg klasket ud på oversiden
af hånden med en rød dråbe for enden.

Afskeden brænder på ildsteder. Især de solide ord
som eg og birk brænder længe, men også de forvandles til lys,
så perverst stønner det i træer og gennemstrømmer digtet
med varme og skriver det med de svedne rester.
Stirrende i ilden forsvinder ordene, som lyset om aftenen,
som bilerne i natten, som fuglenes stemmer.
Men ingenting forsvinder helt: vandet trækker lys ud af mine hænder,
og asken ligger som et behageligt tæppe. Vi går gennem træerne
med knitrende stemmer, og ved en fejltagelse kom jeg ind i rummet,
som cirkler og ikke vil fanges bag aftenskyerne.
Ingen børn leger ude. Ingen far trækker i motorens snor på søen.
Ingen høje bølger. Ingen klump hash i lommen. Ingen historiske
dokumenter eller fodsåler, der rives af. Bare stilheden:
lyset, metaforernes mester.

Men frem af den kølige ryg åbner blå øjne sig og ser i alle retninger.
Samlet i dette punkt træder alting frem i farver.

 

 

[T r æ n i n g]      [ h j e m ]