Verden set fra børnehøjde

En historie om en lille pige en enkelt sommerdag. På overfladen simpel – men i detaljerne en stilsikker og sansemættet skildring, der evner at skildre barnets sammensatte univers.

ANMELDELSE: Marianne Larsen har skabt et sandt sansebombardement af ekspressionistisk tilsnit i sin nyeste roman Den forelskede unge. Her hører vi om livet hos familien i Bomhuset nær fyret, som det tager sig ud set fra en femårig piges perspektiv.

Romanen, der efter alt at dømme foregår engang i 1950'erne, strækker sig over en enkelt dag, fra morgenbesøget hos Mos-Anni, hvor pigen hilser på den amerikanske dame, over bekendtskabet med den nye veninde, Liliana, som går uden undertøj, og til det skræmmende møde med troldedrengen, der er løbet hjemmefra og truer med at sætte ild på Bomhuset, hvis pigen sladrer om ham.

Tankevækkende læsning
Som fortælling betragtet er det en nærmest banal historie. Det er imidlertid lykkedes forfatteren at fremmane den åbenhed og sårbarhed, som et ikke færdigdannet sind i ucensureret form modtager indtryk med fra den ydre verden. Og deri ligger Marianne Larsens kunst.

Det betagende ved bogen er altså ikke de enkelte begivenheder, men måden, de skildres på. Den voksne læsers sind hvirvles uimodståeligt ind i barnets. På den måde bliver Den forelskede unge til tankevækkende læsning, som flytter grænser i forhold til, hvordan vi ser på børn og deres reaktionsmønstre. Samtidig kan den læser, som er tilstrækkeligt modtagelig, næppe undgå at få vækket egne tidlige minder til live gennem bekendtskabet med pigen fra Bomhuset, hendes familie og venner.

En egen logik
Skal jeg fremhæve en scene, som gjorde særligt indtryk på mig, må det være den, hvor far Anders er på vej på cykel til fyret sammen med pigen, hendes lillebror og familiens hund. En sten på vejen vælter læsset, og pigen kastes bogstaveligt talt ud i et kaos af dommedagslignende dimensioner. Her er en beskrivelse af barnets dødsangst og dets frygt for at blive ladt alene i verden, som går helt ind under huden på læseren.

Marianne Larsens evne til, ved hjælp af lyrisk billedsprog, at skildre svælget mellem barnets skarpe opfattelsesevne og dets begrænsede, endnu ufærdige udtryksevne, hvis sætningsdannelser har en egen logik, når her sit højdepunkt:

"og så væltede vi, og det snurrede rundt, det, der er ingenting, snurrede rundt, og det blev ved, og det ramte dig, det, der er ingenting, må ikke blive til dig, og det blev til dig, det, der er ingenting, det, som du gør ved kyllingerne, når du hugger hovedet af dem, det blev til dig, hvis vi ikke havde råbt højt nok, var du blevet til det, du gør ved kyllingerne, når du hugger hovedet af dem, så de bliver til ingenting".

Lille perle
På handlingsplanet hæver Den forelskede unge sig ikke over det gennemsnitlige, men Marianne Larsen formår at fremtrylle en verden set fra børnehøjde, og det gør hun temmelig godt endda.

Romanens største kvalitet ligger for mig at se på det stilistiske plan i og med dens hyppige og dygtige brug af ekspressionistiske virkemidler. Ud fra den betragtning er bogen en lille perle, der også vil egne sig som studieobjekt i undervisningsøjemed.