Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 26.9.2005
[Opdateret d. 19.9.2006]

ANMELDELSE
Ursula Andkjær Olsen:
Ægteskabet mellem vejen og udvejen
Digte
232 sider
Kr. 199,-
Udkommet 9. september 2005

 

Af
Stefan Kjerkegaard




Omslag til bogen
Ursula Andkjær Olsen er f. 1970. Hun debuterede med Lulus sange og taler [Lindhardt og Ringhof 2000]. Senest er udkommet biografien Hver med sit næb – om komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen [Gyldendal 2004].

Portræt af Ursula Andkjær Olsen fra bogens omslag. Foto: Henriette Bachmann.
Portræt af Ursula Andkjær Olsen fra bogens omslagsflap. (Foto: Henriette Bachmann)



*

RELEVANTE LINKS:

Læs Senturas anmeldelse af Ursula Andkjær Olsens foregående digtsamling, Atlas over huller i verden – også link til digteksempel fra bogen...

Læs et essay om Ursula Andkjær Olsens lyrik med gode pointer om bl.a. "storformen" af litteraturforskeren Anne Borup hos nypoesi.net...

Se nogle fotos af Ursula Andkjær Olsen — bl.a. med sort kasket fra Roskilde Festival 2005 hos inkinc.dk...

Se en grundig bibliografi over Ursula Andkjær Olsens udgivelser...

Læs Jakob Hansens interview med Ursula Andkjær Olsen, der blev bragt i Sentura #8...

I 2001 deltog Ursula Andkjær Olsen i udsendelsesrækken Ind i bogen på DR2. Serien kan lånes gratis på video via bibliotek.dk...

Information fik et interview med Ursula Andkjær Olsen i forbindelse med udgivelsen af Ægteskabet mellem vejen og udvejen...

Også Politiken fik et interview med Ursula Andkjær Olsen i forbindelse med udgivelsen af Ægteskabet mellem vejen og udvejen...


 

Stillestående charme i rundkørslen

Ursula Andkjær Olsens talent er stort, hendes bøger har masser af charme, men måske risikerer hendes sproglige fiksfakserier i længden at blokere for sig selv, mener vor anmelder.

TEKSTUDDRAG:
Direkte til smagsprøve fra bogen

ANMELDELSE: Forestil dig, du er fanget i en rundkørsel, hvor det pludselig viser sig, at alle frakørsler er lukkede. Nogenlunde sådan er det at læse Ursula Andkjær Olsens seneste digtsamling Ægteskabet mellem vejen og udvejen. For udveje er der ikke mange af på trods af titlen.

Det er umiddelbart en bastant samling på 232 sider, inddelt i en række uoverskuelige afsnit – hvilket er fint! – som afvikles over temaer, der meget sjældent er andet end sproglige fiksfakserier. Det bastante ydre forsvinder måske nok under selve gennemlæsningen, men erstattes af en vilter stemmeføring, hvor vilterheden ender med at føles en smule flad. Automatismer kunne landstræneren i fodbold, Morten Olsen, have kaldt det. Og de er ikke altid lige sjove, når de forekommer i sproget.

Naturligvis får de sædvanlige prygelknaber Anders Fogh og George Bush et par kritiske kommentarer med på vejen i nogle af de digte, der nærmer sig politiske forhold, men ellers kan man stort set sige, at disse digte ikke handler om noget som helst andet end sproget selv, på frihjul. Og som sådan er det også en bog, der er skrevet for et yderst marginalt publikum.

En hyldest til cirkelbevægelsen
Andkjær Olsen har tidligere høstet en del velfortjent ros, især for sin Lulus sange og taler fra 2000, som på det tidspunkt forekom og stadigvæk er charmerende pga. sin nye stil og tone. Stilen og tonen er måske nok den samme her i den nye samling, men på mange flere sider, op og ned med sproglig gejl, der momentvis kan være meget indtagende, men som i længden blokerer for enhver videretænkning af denne form for poesis muligheder.

Netop dét, at stemmerne og bogens tone ikke længere føles ny og frisk, udhuler til en vis grad bogens kvaliteter. Den virker indspist og triviel – ja, som en sprogets rundkørsel – et billede bogen i øvrigt selv flittigt benytter. Fx i teksten, der hedder Rundfarelsen generelt, hvor der bl.a. står: "Velkommen til benløshedens triumf! Jeg mener, man behøver ingen ben for at køre i rundkørsel. Så derfor: Lad os overbringe en hyldest til den fortvivlede cirkelbevægelse. En skål for kontinuiteten i det vaklende."

Jeg er helt med på, at rundkørslen er et symbol på sprogets evige gentagelse, dets cirkulation i samfundet med mere, men den intellektuelle distance, som præger gentagelsen i Andkjær Olsens bog, efterlader et misvisende indtryk: Dette er ikke et sprogligt karneval oplevet fra gulvet, men paradoksalt nok fra et elfenbenstårn. Stemmerne føles underligt uengagerede.

Nye farver til trædemøllen
Momentvis er der jo fine indslag. Fx reklameteksterne der dukker op af og til – og som bryder den monotone kværnen i læserens hoved, som opstår på trods af, at bogens intention må være at opbygge det modsatte: nemlig det flerstemmige, digressive forløb.

Reklameteksterne bygger enten på reklamer, vi kender i forvejen – eller på velkendte sproglige vendinger: "Nye farver til trædemøllen!//Udstyr din trædemølle, så naboen bliver grøn af misundelse! Nu også med blinklygter." Havde Andkjær Olsen måske helt og holdent bygget sin bog på de halve genkendelser, reklameteksterne tilvejebringer, ville rundkørselsmetaforen have haft en både dybere og mere overfladisk mening på samme tid.

Bogens sidste afsnit om stemmens staldvarme er også udmærket, men egentlig mere som en teori om den lyriske stemmes muligheder, end som lyrik i sig selv. Det er et lille manifest eller en poetik, som forfatterinden måske nok opfylder med sin bog, men hvis potentiale hun alligevel ikke afsøger kreativt nok.

Rundkørslen er en kravlegård
Bogens største problem er, at rundkørslerne i sproget forbliver ufarlige. Naturligvis er den grundlæggende præmis, at sprog i dette univers er sang, spil, pjat, nonsens. Stemmerne i bogen udgør et kor, de fleste gange kakofonisk – andre gange harmonisk; men en litterær polyfoni er i sig selv jo ikke farlig, blot for at nævne et af hovedbegreberne fra den russiske litterat Mikhail Bakhtins teorier, der passer som fod i hose på Andkjær Olsens bøger. Men det er 50 år gamle teorier. Forestillede man sig derimod, at Andkjær Olsen forlod rundkørslen, der for hende måske snarere er en kravlegård, ville digtene først komme alvorligt på afveje.

Andkjær Olsens talent er utvivlsomt stort, men hvis hun ikke skal ende med at gentage sig selv i samme stil – bare stadigt længere og mere ensformigt, ja så kræver det, at hendes stemmer sættes i bevægelse af noget andet, end det der rører sig i den danske andedam. Ægteskabet mellem vejen og udvejen er et eksempel på, hvad der sker, når den umiddelbare charme, som præger megen dansk lyrik for tiden, hører op.

For mig at se skal der i længden mere til. Ellers saver den nye danske lyrik den spinkle gren over, som den selv sidder på. Og selvom Andkjær Olsen skriver, at "Fordelen ved rundkørslen er, at man ikke får parkeringsbøde, selv om man i princippet ikke kommer ud af stedet", så uddeler jeg alligevel en parkeringsbøde til hende, for ikke at komme ud af stedet og for at skrive den samme bog for tredje gang.



* * *

 
Teksteksempel


Rundfarelsen generelt

Godnat mine damer og herrer. Godnat og velkommen! Ligesom dyreheden går også menneskeheden i ring. Den eneste udvikling er, at alting går hurtigere og hurtigere. Hep. Højere hastighed er godt mod kedsomhed, så er der større chance for at støde på nye mennesker. Den eneste forskel er, at flere og flere taber benene undervejs. Velkommen til benløshedens triumf! Jeg mener, man behøver ingen ben for at køre i rundkørsel. Så derfor: Lad os overbringe en hyldest til den fortvivlede cirkelbevægelse. En skål for kontinuiteten i det vaklende. Eller. Sagt på en anden måde. Man kan gå over grænsen. Eller man kan gå i ring. Eller bare. Mennesket er det, der vokser ind i himlen, hvorfra det så falder ned. Lidt senere. Desværre.

             Vi gentager så vidt
             muligt de samme
             fejl som tidligere
             generationer og
             så vidt muligt i
             samme rækkefølge.

             Og så vidt
             muligt endnu
             hurtigere.

             Vi er altid parate til at
             gennemspille de samme
             komedier og tragedier
             som tidligere
             generationer og
             så vidt muligt i
             samme rækkefølge.

             Og så vidt
             muligt endnu
             hurtigere.

Det er det man kan
høre det er et
frygteligt
bulder og
brag.

*

Vi er i hvert fald på vej!

*

Kort om allierede svagheder. Nedbrydelig tale

Fjenden er en disciplin
og en mester i uorden
og dårlige manerer.

Hans grimhed
gør noget.

Det er af afgørende betydning for fjendens overlevelse, nej, for menneskehedens overlevelse. At man festligholder sin fjende, som man festligholder sig selv. Bare modsat. I omvendt pomp og pragt.

Fjenden er en installation i hjernen. Eller fjenden opstår der, hvor hjernens installationer finder deres grænser. Ja. Det er en relativt præcis beskrivelse. Det er glimrende.

*

Den nat rykkede jeg over
grænsen jeg kom jeg sejrede men jeg
så ikke noget.
Desværre.

Den enes grænse er den andens
hoveddør det er det der er så trist når
vejene ikke snor sig sammen og man bare
træder hinanden.
Over tæerne.

*

Om rundfarelsens udbredelse

Man elsker rundkørsler, for rundkørslen er et symbol på vort moderne samfund, Gud være med os, og menneskeheden kører rundt og rundt, og man har slet ikke lyst til at stoppe, og hvis man havde, var det alligevel ikke muligt, for man må ikke hæmme cirkulationen, man får en bøde for undertrædelse af fartgrænserne, og jeg kører i ring, mens jeg vinker til dem, jeg kender i forbifarten, det er hyggeligt der er ligesom at flyve, selv om der ryger et par pindsvin i svinget. og det gælder i hvert fald om ikke at falde til ro, for hvordan skulle man så komme i gang igen, og man ville føle sig præcis som en albatros, der ved er uheld var landet på en lille papkasse, hvorfra den ikke kunne kaste sig ud og komme på vingerne igen, og i øvrigt er det nødvendigt at blive ved med at svæve, eller i hvert fald at kaste sig ud igen og igen i jagten på det perfekte sted at lande, og hvis man spørger os på restauranten, om vi vil have lår eller vinge, så er vi ikke i tvivl. Så udbryder vi:

            Vinger til alle!

Lånte vinger
Vanviddets vinger
Brugte vinger
400 kilometer i timens vinger

Frihedens vinger
Lighedens vinger
Broderskabets vinger

Om vi flyver på lånte vinger. På vanviddets vinger. På brugte vinger. På fælles vinger. På frihedens vinger. Vi skal nok ende med at falde ned. Vi skal nok ende med at blive hjemsendt til ris med ris. Vingen er kun et midlertidigt fænomen.

*

Faldet til gengæld er et øjeblikkeligt fænomen. Faldet er den største dødsårsag i hverdagen. Man falder ned fra kagedåsen, og slår hovedet imod.

*

Men.

Rundkørslen er et symbol på
grænseløsheden som er et symbol på
bundløsheden som er en anden form for
uendelighed. Jeg har tit tænkt på det men det er
derfor der står toutes directions
alle skiltene.

*

Reklamer:

NYHED!
Ubegrænset bundløshed til alle!
3 måneder gratis og uden engagement du vil
falde i. Med det samme.

(Frit fald eller pengene tilbage)!


NB! Linjedelingen kan forekomme anderledes end i bogen. Teksteksemplet er fra s. 37-41, afsnittet Gengældelsens/benfældelsens veje.

[ t o p ]       [ h j e m ]