Publiceret d. 24.5.2006
[Opdateret d. 24.5.2006]
ANMELDELSE
Per Aage Brandt:
Urt og busk
Poesi
60 sider
kr. 150,-
Borgen
Udkommet 21. april 2006
Af
Keith Lohse
Per Aage Brandt
Er født 1944. Digter, oversætter, anmelder, jazzmusiker, fagbogsforfatter, medstifter af og tidligere lærer på Forfatterskolen og nu professor og institutbestyrer på Case University i Cleveland, USA.
Per Aage Brandt debuterede i bogform i 1969 med digtsamlingen Poesi [Arena Sub] og har siden udgivet en del digtsamlinger. Senest udkom Tændstikhoveder.Natbog.
Poesi [Borgen, 2004].
Opbrud fra Danmark
"Ny reflekterende poesi fra Per Aage Brandt, der på både lærd og underholdende vis kredser om digterens nye opbrud fra Danmark.
Livet skal pakkes ned, huset skal sælges, og det giver anledning til sjældne og tankevækkende reflektioner over sproget og eksistensen, kærligheden og døden [...]."
Citat fra forlagets pressemeddelelse
|
*
RELEVANTE
LINKS:
 Læs Senturas anmeldelse Sproget som karklud, der handler om Per Aage Brandts Poesi i udvalg 2002-1969 [Borgen], der udkom 26. april 2004 – den dag, hvor forfatteren kunne fejre sin 60-års fødselsdag...
Læs et digteksempel fra Per Aage Brandts forrige digtsamling Tændstikhoveder.Natbog.
Poesi – "mælkevejen er en stråle af sperm"....
Læs et digteksempel fra Per Aage Brandts Poesi i udvalg 2002-1969 [Borgen], hvor det viser sig, at anmelderens lokums-associationer ikke er helt malplaceret i digterens univers...
Læs tidsskriftet Receptions grundige interview med Per Aage Brandt fra år 2000...
Læs en artikel om fortælling og sprog af Per Aage Brandt hos cfje.dk [Center for Journalistik og Efteruddannelse]...
|
|
En klog drengerøvs kærlighed til alting sprogligt
Hvis juvelerer solgte diamanter i pastilæsker, ville Per Aage Brandts poesi kunne fungere som den helt perfekte filosofiske sentens på flappen.
BONUS-INFO:
 Direkte til smagsprøve fra bogen
ANMELDELSE: Per Aage Brandts Urt og busk er for længst indlemmet blandt denne skribents foretrukne lokumslekture – sammen med et par Illustrerede Vinskabe og det sædvanlige alt for gamle gulnede eksemplar af Søndagsavisen.
Og det er jo ikke, fordi det er decideret nem eller bare afslappet læsning, men fakta er, at med de enorme kræfter defækeringen sætter i gang, er den lille bogs kirurgisk præcise tekstblokke PRÆCIS, hvad toilet-doktoren ville have anbefalet.
Se det for dig. Du presser, din pande blåner under anstrengelsen, så læser du, og forklarelsen masserer rynker og drag væk og kapow: Så bidrager du lettet til verdens forurening, mens du måske – måske ikke – har fattet en bjælde.
Det betyder i dette tilfælde ikke så meget, for hr. Brandt skriver dejligt.
Tag det eller lad være
Hvis du vil undskylde min latrinære udflugt, så i stedet dette: Teksterne er vedkommende uden egentlig rigtig at ville noget. Eller også vil de noget på en uvedkommende måde.
Det, som står tilbage og som fæstner sig, er imidlertid en on-going gammel og meget klog drengerøvs meget store kærlighed til alting sprogligt. Det er som om, han gerne vil sige SIT unikke "noget", uden at tage en disse hensyn til, hvem der nu måtte læse det. "Tag det eller lad være", synes teksten at sige.
Men her er ingen postuleret gumpetung digter-mysticisme eller højlærd highbrow klugscheisserisme. Tværtimod rummer digtene både humor, dyrekøbt indsigt og en nonchalant melankoli. Hvis juvelerer solgte diamanter i pastilæsker, ville Brandts tekster sagtens kunne tjene som Gajolæske-filosofi på sådanne.
Brandt går med krum hals løs på både det største, det mindste – og så alt det midt i mellem, alt dét vi kunne kalde "det-vi-først-lige-begyndte-at-tænke-på-da-vi-læste-om-det".
En ubeskyttet lårbensknogle
Med teksterne – og alt det ovenstående in mente – ville jeg nok selv have tilføjet et "r" og kaldt bogen for Urt og brusk. For det ER sejt på en lidt brusk-agtig måde. Som en ubeskyttet lårbensknogle der maler sig selv til spåner i en hofteskål et sted.
Absolut læseværdig – også selvom du er én af dem, der aldrig læser på toilettet.
|
* * *
Teksteksempler
Nu skal du Fandeme få Død, Død, MinGodeMand!
Død Død Død, over det Hele! Jorden skal Bløde,
Lad Blodet brænde i Øjne og Skrigende Skærende
Bål af Lys, Lynende Masser af Mørke, et Mørke
Mørkere end Nogen Nat, Rådnende Stemmer!
Raspende Rallen! Så Dø Du da, Farvel, og Hav det Råt!
*
nej, det passer ikke, jeg bliver
ikke ristet over sagte ild, sådan
kan man ikke udtrykke det, nej,
jeg ved ikke, hvad jeg skal sige,
det er ikke ild, men en persons
person, der kremerer denne wurst
til ære for en mig ubekendt kunde,
som tillader sig at hælde sennep
og ketchup i sprækkerne, han har
betalt for det, og hun gør bare sit
(arbejde)
*
jeg hoster af guldstøv fra krattet,
busk og urt står i en form for flor,
naturen synes at tænke en masse
frække ting, men det er snarere
betragteren, der hoster af genert
mental frimodighed, i disse tider
må man holde fysis for sig selv
*
nyere abeforskning har godtgjort,
at unge hanner gennemgår en krise
i deres åndelige modning, idet nogle
opnår anerkendelse fra flokkens
hunners side efter nogen tids skryden
og blæren sig – disse hanner skifter
holdning og ansigtsudtryk i retning
af en erfaren statsmands med lettere
foragt for andres tarv og tilstand, med
andre ord: autoritet og verdenstræthed,
noget de pågældende hunner påskønner
og applauderer med deres køn; mens de
øvrige hanner bevarer deres barnagtige
udtryk og fremtoning – disse ungkarle
bringer herefter hunnerne deres erotiske
opvartning, hver gang den oppustede nar
og gnavpot, som fruerne så at sige er gift med,
er optaget af andre narre og verdensproblemer;
således får damerne, hvad de ønsker, mens
det politiske samfund får sig en ordentlig lov
(så alle er glade)
[NB! Digtene er fra s. 25, s. 33, s. 48, og s. 58 i bogen.]
[ t o p ] [ h j e m ] |
