Netop læst, klangbunden netop nået
da bien lander, pudser ben og vinger
henover de udødelige linjer

"når nogen der har boet i huset dør
males det om. Den døde person maler selv,
uden pensel, indefra."

bien efterlader spor af støv
den har erobret terræn, breder sig over
flere ord, halverer andre, minder selv
med sine følehorn og ben
om et sprog

der skabes ikke bier af den der skriver
der skabes ord
alligevel summer de, efterlader honning
efterlader brod

udmåler nøje giften
denne nøje gennemtænkte form

hvilken tigerpels!
hvilke vinger!
hvilke øjne!

skaberkraft af samme rod
digt og bi

underet er bien
digtet en beundring

pennen her
peger på én gang på
bien
inspirationen og
                          Tranströmers udødelige digt