Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 17.2.2003
[Opdateret d. 15.3.2005]

ANMELDELSE
Viggo Madsen:
Viggo Madsens Åbenbaring
Udvalgte digte 1963 - 2002 ved Lars Bukdahl og Steen Piper
Med tekstoplysninger og efterskrift ved Lars Bukdahl
138 sider
Kr. 229,-
Hovedland
Udkommet januar 2003

Viggo Madsen:
Denne verdens digte
Digte
80 sider
Kr. 139,-
Hovedland
Udkommet 2001

 

Af
Vagn Steen



 

Omslag til bogen

Omslag til bogen


Flere titler
Apropos Vagn Steens pointe om titlerne og enkeltlinjerne i Viggo Madsens digte, så er der netop udkommet et lille hæfte af Viggo Madsen i serien A8. Og titlen her er slående...:"forsiden er titlen".

Et af digtene fra hæftet lyder:

uheldigvis
faldt det mig ind
at jeg ikke
var faldet
heldigt

ud:


dog shit


Et andet er lakonisk, spejlende og frembusende på een gang og lyder i al sin beskedne vælde:

sig sig!

"forsiden er titlen" er det tredje hæfte – ud af 12 – i A8 serien fra det initiativrige Adressens forlag, der har gjort dogme til en dyd. Prisen for vakse Viggo Madsens skrivestreger er en flad 20'er.
/jhm

Boffel
Hvem er Boffel? Læs mere nedenfor.


*

RELEVANTE LINKS:

Besøg Viggo Madsens side på Forfatternet

Læs Bukdahls tekst om titlerne på Viggo Madsens bøger

Viggo Madsens band, Boffel Band, har indspillet Madsens naivistiske Sange på CD – hør fx Far Hest kørte ud på landet

Flere af Viggo Madsens bøger kan læses på net-bog-klubben


 

Mere end sjov:
VM i dansk lyrik

Digteren Vagn Steen har læst et par digtsamlinger af kollegaen Viggo Madsen. Det kan godt være at mange af Madsens digte er korte og har humor, men der er langt mere på spil, så læs ham langsomt...

Vid og Mangfoldighed
Vitser og Meninger
Vibrerende og Mønstergyldigt
Velsmag og Malurt
Viggo og Madsen

Der er selvfølgelig noget rigtigt i at Viggo Madsen har publiceret tynde hæfter og indslag i tidsskrifter – og måske noget forkert i at samle det. Både og.
    For samtidig er det velsignende at der er kommet samling på store dele af hans værk. Et udvalg på 130 sider.
    Hvordan skal det forenes?
    Ja, ved at læserne af Viggo Madsen finder en adækvat læsemåde: passende portioner. For de enkelte forløb sætter så meget i gang at den rimelige læsning betyder at lade det virke i sig – måske endda prøve (eller efterprøve) nogle modeller og koncepter.
    Og glæde sig over den gode bund der er af dansk sprog og ordentlig snak. Vi kender dog alle: sejle op ad åen. Her bli'r det så en af ti udvalgte dele af


EVIGHEDSMODELLEN – Et essay om kunst, digtning, sang og varemærker.

Livet er langt og godt
verden dækket af blomster.
Fasthold dette sekund hvor
livet er langt og godt
verden dækket af blomster.
Fasthold dette sekund hvor
livet er langt og godt


Digtene er uafsluttelige (men afbrydelige), principielt uden punktum (hvad Viggo Madsen kan glemme), men bedst med et videreførende kolon. Eller naturligvis et trist 'osv.' eller et 'etc'.
    Kan læseren forlænge rækken af evigheder?
    Kan læseren nære sig for at sige 'bare': det er bare 'Jordbær med fløde på' om igen. Der er ikke noget her der bare er bare.
    En senere evighed lyder:


VIGGO MADSENS SANDHEDS-BLUES

Livet er kun en sandhed for meget
for sandheden er den enkle at
livet er kun en sandhed for meget
for sandheden er den enkle at
livet er kun en sandhed for meget

livet er dråben som får bægeret
til at flyde over, for
livet er dråben som får bægeret
til at flyde over, for
livet er dråben som får bægeret

som en sammensværgelse rettet mod
ham som kun opfatter tilværelsen
som en sammensværgelse rettet mod
ham som kun opfatter tilværelsen
som en sammensværgelse rettet mod
ham som kun opfatter tilværelsen

                                    *

MANGE AF LINIEGRUPPERNE i digtene vil ligesom ud og være egne tekster, nogle nærmest aforismer.


Se nu de invalide
som smider deres krykker i vandet
og ser dem spadsere hen over havbunden
som stylter


Det er linje 3-6 af ialt 22. Digtet kan opleves som seks minidigte uden nogen rød tråd mellem sig. Og titlen gi'r vel ingen nøgle. Men den er udmærket: 'Ansigter på samlebånd'

Så lad os se på et digt der har en umarkeret titel og (måske derfor) ikke er kommet med i udvalget fra 'Denne verdens digte'. Det hedder stilfærdigt 'Folkevogn gennem natten'.


Folkevogn gennem natten

Ting og sager. En anden tilgang
At forhindre at livet går i stykker

Forståelsens papirflyver: Vi er
helt tydelige for hinanden

Dage hvor tøjet sidder forkert
Nætter hvor dynen klumper

Fordi jeg uddeler nåden
uden at være frelst

Fortvivlelsens nedfaldsfrugt
En prut som lugten af barndom

Fodsved, tryghed, skocreme, angst
Der burde være nok til os alle

Dit liv krummer indad som en brødskorpe
Før rotterne begynder at æde af det

Pantebreve. Stævninger. Domfældelser
Testamente. Lægeerklæring.

Nu kommer den tid
hvor alle vil tiltale dig ved navn
og lade deres hænder klappe din skulder
og nænsomt strejfe din arm
som en fortrolighed
og også det må du tåle



Hvor meget betyder titlen? Sker det hele i en bil, hvor der er et 'vi' og et 'du'. Hvem er det du? En digteren kører i bil med – eller digteren selv? Hvis man nu skal stille så enkle spørgsmål. Er hovedproblemet sagt i anden linje, og spiller alt andet ind på det? Kan 3. linje læses som skrøbelig forståelse? Sådan kan man komme gennem digtet. Fornemme det rum hvor alle sætninger passer ind.
    Og samtidig stritter med en mulig selvstændighed: 'Fodsved, tryghed, skocreme, angst/ Der burde være nok til os alle'. Og nok af rotter og pantebreve. Og så munder digtet ud i en kendt situation: alle vil være fortrolige og venlige, men det er ubærligt. Og den sidste linje er overraskende god og uanstrengt.
    Det er som sagt ikke kommet med i udvalget. Og sådan vil enhver måske savne noget. Og samtidig være glade for udvalget Viggo Madsens Åbenbaring.

Viggo Madsens særlige omhu med titel og udgang kan få en særlig form med lighedstegn mellem de to tyngdepunkter. Hele afslutningen lægger op til det: har han sidste linje, vips har han også titlen.


Gulvtæppet synger for tapetet

Et sted hvor der aldrig kører biler
høres lyden af et fjernt fly

Nu tænker jeg på dig igen

Parkens silkekjole,
havnens sildeben

Lande hvor man skal opbevare bøger i køleskab
Pludselig er alt det 10 år siden

Som ikke kan være anderledes
hvis ikke det skal blive væk

Vandhanen drypper i takt
med uret på væggen!

Hvad skal jeg kalde dette digt?
Den som ikke kan sove?

Gulvtæppet synger for tapetet


Kan læseren vælge mellem de to titler, den ene fornuftig, den anden finurlig? Viggo Madsen har valgt den sidste og bruger den både som god titel og god udgang. Og de to vigtige hjørner i et digt har Madsen godt fat i. Og den ene af redaktørerne, Lars Bukdahl, har en rimelig svaghed for hans titler.
    Hvis man lægger særlig vægt på linjen: Nu tænker jeg på dig igen, så kan man læse digtet som poetens sang til den tilbedte, digteren som gulvtæppe. Men man behøver det jo ikke.


(ERINDRING)
med udsigten fremkaldt ved synet blev jeg
siddende til efter tusmørke og kastede mine
ølkapsler højt op i luften, hvor de blev
efterstræbt af de flagermus, som på den
måde manifesterede sig, selv følte jeg en
stor glæde udfylde mig. Herved besynderlig



Ja, sådan løber det ud. Den velberegnede udgang kan også være markeret uafsluttet. Skulle man tro det var en opfordring til læseren om at skrive videre? Måske og måske ikke.
    Og så skal titlen i parentes. Måske er det en foreløbig såkaldt 'arbejdstitel', en endnu ikke forpligtende titel.
    Et særligt spil finder vi her:


HIMLEN FIK GÅSEHUD MENS JEG VENTEDE

Fra agterstavnen fossede en kraftig
vandstråle, som om skibet på den måde
frembragte det hav, hvorpå det sejlede


Det er hele digtet. Og det minder egentlig om mange linjegrupper i andre digte der støder mod tremmerne og gerne vil ud i det fri og gå selv.
    Der er en situation med en 'som om'-tolkning der godt kan overraske. Ligesom den lidt støvede præposition 'hvorpå' – men der gør et godt exit-ord muligt: 'sejlede'.
    Vi forestiller os de tre linjer som et notat. Og en digter der så venter – måske på videre såkaldt 'inspiration' – og ser sig omkring: Den himmel! Og så gnikker vi med øjnene ved den første himmel i verden der får gåsehud. Og det stærkeste ord sættes ikke i teksten men i titlen. Ganske spændende.

*

JEG VIL IKKE ANBEFALE at nogen skimmer Viggo Madsens små og større bøger og nu udvalget for hurtigt og så klukker lidt nu og da ved den humor der ikke blot er drysset på som sukker, men som ligger dybere nede. Det kan let blive noget reduktivt og gøre ham til en harmløs humorist, en muntergök.
    Men jeg anbefaler tilpas langsom læsning med god tid til at smage på ordene, lytte til rytmerne, 'læse med nerverne' som Wallace Stevens siger, og i hvert fald ikke ha' hovedet under armen.
    Jeg er meget glad for at Viggo Madsen har fundet sin forlægger og at forlæggeren sammen med den kritiker der har færrest fordomme (mellem dem jeg kan læse på dansk), har skabt et smukt udvalg som må føre til at Viggo Madsen finder et større publikum. Mon ikke den kan blive en trendy fødselsdagsgave mellem unge – som tidligere Inger Christensen, Benny Andersen og Bjørnkjærs 'Kærestesorg'? Det er vejen til de store oplag.
    Samtidig er jeg glad for at jeg selv har de mindre bøger i reolen. Der kan jeg læse digtene på en hel side hver, og sådan vil mine øjne helst se teksterne. For selv det mindste digt skal da ha' sin egen side, ikke sandt? Undtagen i antologier...

4½-5 pegasusser for digteren.
Og en fanfare for udvælgerne.

[ t o p ]       [ h j e m ]