|
Mere end sjov:
VM i dansk lyrik
Digteren Vagn Steen har læst et
par digtsamlinger af kollegaen Viggo Madsen. Det kan godt være
at mange af Madsens digte er korte og har humor, men der er langt
mere på spil, så læs ham langsomt...
Vid og Mangfoldighed
Vitser og Meninger
Vibrerende og Mønstergyldigt
Velsmag og Malurt
Viggo og Madsen
Der er selvfølgelig noget rigtigt i at Viggo Madsen har
publiceret tynde hæfter og indslag i tidsskrifter – og
måske noget forkert i at samle det. Både og.
For samtidig er det velsignende at der
er kommet samling på store dele af hans værk. Et
udvalg på 130 sider.
Hvordan skal det forenes?
Ja, ved at læserne af Viggo Madsen
finder en adækvat læsemåde: passende portioner. For
de enkelte forløb sætter så meget i gang at
den rimelige læsning betyder at lade det virke i sig –
måske endda prøve (eller efterprøve) nogle
modeller og koncepter.
Og glæde sig over den gode bund
der er af dansk sprog og ordentlig snak. Vi kender dog alle:
sejle op ad åen. Her bli'r det så en af ti udvalgte
dele af
EVIGHEDSMODELLEN – Et essay om
kunst, digtning, sang og varemærker.
Livet er langt og godt
verden dækket af blomster.
Fasthold dette sekund hvor
livet er langt og godt
verden dækket af blomster.
Fasthold dette sekund hvor
livet er langt og godt
Digtene er uafsluttelige (men afbrydelige),
principielt uden punktum (hvad Viggo Madsen kan glemme), men
bedst med et videreførende kolon. Eller naturligvis et
trist 'osv.' eller et 'etc'.
Kan læseren forlænge rækken
af evigheder?
Kan læseren nære sig for
at sige 'bare': det er bare 'Jordbær med fløde på'
om igen. Der er ikke noget her der bare er bare.
En senere evighed lyder:
VIGGO MADSENS SANDHEDS-BLUES
Livet er kun en sandhed for meget
for sandheden er den enkle at
livet er kun en sandhed for meget
for sandheden er den enkle at
livet er kun en sandhed for meget
livet er dråben som får
bægeret
til at flyde over, for
livet er dråben som får bægeret
til at flyde over, for
livet er dråben som får bægeret
som en sammensværgelse
rettet mod
ham som kun opfatter tilværelsen
som en sammensværgelse rettet mod
ham som kun opfatter tilværelsen
som en sammensværgelse rettet mod
ham som kun opfatter tilværelsen
*
MANGE AF LINIEGRUPPERNE i digtene
vil ligesom ud og være egne tekster, nogle nærmest
aforismer.
Se nu de invalide
som smider deres krykker i vandet
og ser dem spadsere hen over havbunden
som stylter
Det er linje 3-6 af ialt 22. Digtet kan
opleves som seks minidigte uden nogen rød tråd mellem
sig. Og titlen gi'r vel ingen nøgle. Men den er udmærket:
'Ansigter på samlebånd'
Så lad os se på et digt der
har en umarkeret titel og (måske derfor) ikke er kommet
med i udvalget fra 'Denne verdens digte'. Det hedder stilfærdigt
'Folkevogn gennem natten'.
Folkevogn gennem natten
Ting og sager. En anden tilgang
At forhindre at livet går i stykker
Forståelsens papirflyver:
Vi er
helt tydelige for hinanden
Dage hvor tøjet sidder
forkert
Nætter hvor dynen klumper
Fordi jeg uddeler nåden
uden at være frelst
Fortvivlelsens nedfaldsfrugt
En prut som lugten af barndom
Fodsved, tryghed, skocreme, angst
Der burde være nok til os alle
Dit liv krummer indad som en
brødskorpe
Før rotterne begynder at æde af det
Pantebreve. Stævninger.
Domfældelser
Testamente. Lægeerklæring.
Nu kommer den tid
hvor alle vil tiltale dig ved navn
og lade deres hænder klappe din skulder
og nænsomt strejfe din arm
som en fortrolighed
og også det må du tåle
Hvor meget betyder titlen? Sker det hele i en bil, hvor der er
et 'vi' og et 'du'. Hvem er det du? En digteren kører
i bil med – eller digteren selv? Hvis man nu skal stille så
enkle spørgsmål. Er hovedproblemet sagt i anden
linje, og spiller alt andet ind på det? Kan 3. linje læses
som skrøbelig forståelse? Sådan kan man komme
gennem digtet. Fornemme det rum hvor alle sætninger passer
ind.
Og samtidig stritter med en mulig selvstændighed:
'Fodsved, tryghed, skocreme, angst/ Der burde være nok
til os alle'. Og nok af rotter og pantebreve. Og så munder
digtet ud i en kendt situation: alle vil være fortrolige
og venlige, men det er ubærligt. Og den sidste linje er
overraskende god og uanstrengt.
Det er som sagt ikke kommet med i udvalget.
Og sådan vil enhver måske savne noget. Og samtidig
være glade for udvalget Viggo Madsens Åbenbaring.
Viggo Madsens særlige omhu med titel
og udgang kan få en særlig form med lighedstegn mellem
de to tyngdepunkter. Hele afslutningen lægger op til det:
har han sidste linje, vips har han også titlen.
Gulvtæppet synger for
tapetet
Et sted hvor der aldrig kører
biler
høres lyden af et fjernt fly
Nu tænker jeg på
dig igen
Parkens silkekjole,
havnens sildeben
Lande hvor man skal opbevare
bøger i køleskab
Pludselig er alt det 10 år siden
Som ikke kan være anderledes
hvis ikke det skal blive væk
Vandhanen drypper i takt
med uret på væggen!
Hvad skal jeg kalde dette digt?
Den som ikke kan sove?
Gulvtæppet synger for tapetet
Kan læseren vælge mellem de
to titler, den ene fornuftig, den anden finurlig? Viggo Madsen
har valgt den sidste og bruger den både som god titel og
god udgang. Og de to vigtige hjørner i et digt har Madsen
godt fat i. Og den ene af redaktørerne, Lars Bukdahl,
har en rimelig svaghed for hans titler.
Hvis man lægger særlig vægt
på linjen: Nu tænker jeg på dig igen, så
kan man læse digtet som poetens sang til den tilbedte,
digteren som gulvtæppe. Men man behøver det jo ikke.
(ERINDRING)
med udsigten fremkaldt ved synet blev jeg
siddende til efter tusmørke og kastede mine
ølkapsler højt op i luften, hvor de blev
efterstræbt af de flagermus, som på den
måde manifesterede sig, selv følte jeg en
stor glæde udfylde mig. Herved besynderlig
Ja, sådan løber det ud. Den velberegnede udgang
kan også være markeret uafsluttet. Skulle man tro
det var en opfordring til læseren om at skrive videre?
Måske og måske ikke.
Og så skal titlen i parentes. Måske
er det en foreløbig såkaldt 'arbejdstitel', en endnu
ikke forpligtende titel.
Et særligt spil finder vi her:
HIMLEN FIK GÅSEHUD MENS
JEG VENTEDE
Fra agterstavnen fossede en kraftig
vandstråle, som om skibet på den måde
frembragte det hav, hvorpå det sejlede
Det er hele digtet. Og det minder egentlig
om mange linjegrupper i andre digte der støder mod tremmerne
og gerne vil ud i det fri og gå selv.
Der er en situation med en 'som om'-tolkning
der godt kan overraske. Ligesom den lidt støvede præposition
'hvorpå' – men der gør et godt exit-ord muligt:
'sejlede'.
Vi forestiller os de tre linjer som et
notat. Og en digter der så venter – måske på
videre såkaldt 'inspiration' – og ser sig omkring: Den
himmel! Og så gnikker vi med øjnene ved den første
himmel i verden der får gåsehud. Og det stærkeste
ord sættes ikke i teksten men i titlen. Ganske spændende.
*
JEG VIL IKKE ANBEFALE at nogen skimmer
Viggo Madsens små og større bøger og nu udvalget
for hurtigt og så klukker lidt nu og da ved den humor der
ikke blot er drysset på som sukker, men som ligger dybere
nede. Det kan let blive noget reduktivt og gøre ham til
en harmløs humorist, en muntergök.
Men jeg anbefaler tilpas langsom læsning
med god tid til at smage på ordene, lytte til rytmerne,
'læse med nerverne' som Wallace Stevens siger, og i hvert
fald ikke ha' hovedet under armen.
Jeg er meget glad for at Viggo Madsen
har fundet sin forlægger og at forlæggeren sammen
med den kritiker der har færrest fordomme (mellem dem jeg
kan læse på dansk), har skabt et smukt udvalg som
må føre til at Viggo Madsen finder et større
publikum. Mon ikke den kan blive en trendy fødselsdagsgave
mellem unge – som tidligere Inger Christensen, Benny Andersen
og Bjørnkjærs 'Kærestesorg'? Det er vejen
til de store oplag.
Samtidig er jeg glad for at jeg selv
har de mindre bøger i reolen. Der kan jeg læse digtene
på en hel side hver, og sådan vil mine øjne
helst se teksterne. For selv det mindste digt skal da ha' sin
egen side, ikke sandt? Undtagen i antologier...
4½-5 pegasusser for digteren.
Og en fanfare for udvælgerne.
[ t o p ] [ h j e m ] |
Besøg
Viggo Madsens side på