Brænd småborgeligheden!

KORTANMELDELSE: Hvorfor er samfundet som det er? Det er dybest set det, Kim Fupz Aakesons nye roman handler om.

"Jeg brænder lortet ned og pisser i asken! Jeg brækker mig", lyder det fra Mik, en af de tre hovedpersoner. Og det gør han så! Aakesons sprog er som altid lige på, lige i øjet og konkret. Og læseren befinder sig med det samme i en handling mellem realisme og fantasi.

Ulrik, Mik og Skipper har hver deres måde at håndtere livet og problemerne på. De er anderledes, de bryder med småborgerligheden, de brækker sig over den, de håner den, de skider på den, og de skider på andre mennesker. Men de gør det i den gode gernings navn, og derfor holder vi med dem.

Indtagende og frastødende
Aakeson er stilsikker, ovre i radioføljetonens oversete genre, krydret kraftigt med moderne forfald, umenneskelighed og alligevel en del blomsterspirer i asfalten. Hans univers er på samme tid indtagende og frastødende, nøjagtig som verden derude.

Romanens store plus er den handlekraft, som dens personer rusker i læseren med. Som samfundsdebatterende indlæg og som moderne litteratur i 2006 er Kommando villavej derfor eminent. Romanens minus er, at man som læser savner kraft i bogens determination. Man finder aldrig helt ud af, om der egentlig er en større mening bag.