Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 3.2.2004
[Opdateret d. 3.2.2004]

INTERVIEW
med den polskfødte forfatter Grzegorz Wróblewski om bl.a. bogen Den ny koloni

 

Af
Lasse Korsemann-Horne




Omslag til bogen

Fakta om bogen:
Grzegorz Wróblewski:
Den ny koloni
[oversat af Wojciech Laskowski og Marianne Søgaard Sørensen]
Roman
269 sider
Kr. 250,-
Biblioteket Øverste Kirurgiske
Udkommet 25. november 2003

Grzegorz Wróblewski:
er f. 1962 i den gamle hansestad Gdansk, Polen og bosat i København siden 1985. Det daværende kommunistiske styre i Polen tvang Wróblewski til at trykke sine digte i "underjordiske" tidsskrifter.
Hans tekster handlede også dengang om eksistentielle spørgsmål; på kritisk vis og i eksperimenterende former. Digtene betragtedes som "mystiske" og potentielt oppositionistiske. På et tidspunkt følte Wróblewski det politiske pres tage til og valgte derfor at forlade Polen.
Det er ikke en guldbestrøet vej at være forfatter og til daglig arbejder Grzegorz Wróblewski med "alt muligt", især fabriksarbejde for at få råd til sin lidenskab: at skrive.

Udgivelser:
Grzegorz Wróblewski har udgivet flere digtsamlinger i Polen og på dansk er han udkommet med:
Siesta på Nørrebro [Brøndum/Aschehoug 1995]
Hvis hver fluevinge er talt [BØK 1999]
Kopenhaga [BØK 2001]
Den ny koloni [BØK 2003]
Hans digte er oversat til engelsk, tysk, slovensk og tjekkisk.

Wróblewskis yndlingsforfattere:
Bl.a. Sartre, Camus, Beckett og Karen Blixen og mere moderne forfattere som Philip K. Dick, J.G. Ballard og Thomas Pynchon.
Wróblewski mener, at der ikke er meget klangbund i nyere dansk litteratur:
– Folk satser ikke, stiller ikke spørgsmål. De skriver kun for at udgive.
Og dét mener han skyldes læsernes udbrændthed:
– De vil ha´ noget ufarligt, noget afslappende.

Ekstra fakta:
Romanen er udkommet i 200 eksemplarer og indeholder fotos af Wojciech Laskowski.
Wróblewski håber at bogen måske kan opnå interesse som skuespil, men vurderer samtidigt, det vil kræve en modig instruktør.




*

RELEVANTE LINKS:

Sentura har tidligere bragt et uddrag fra Grzegorz Wróblewskis digtsamling Kopenhaga, der består af skitser skrevet i København i årene 1998-99

Læs en anmeldelse af Wróblewskis Hvis hver fluevinge er talt på Samspil – magasinet om etniske mindretal – også et digt fra bogen

Læs en omtale af Siesta på Nørrebro af Rigmor Kappel Schmidt – "...lettere absurde digte, der humoristisk indfanger danskere set med en udlændings blik. Relationer mellem mennesker gøres til kød..."

Wróblewski i ord og billeder i ØK [nr. 7, 1998] – se det på poesi.dk

Læs mere om Biblioteket Øverste Kirurgiske på deres hjemmeside


 

"...man skal passe på, at der ikke går Michael Strunge i det. Jeg er Grzegorz Wróblewski. Jeg har mit personnummer. Ikke desto mindre vil jeg gerne skrive – faktisk kun skrive..." [sagt af Grzegorz Wróblewski 2004]

Interview:
Wróblewski i storform

Digteren Grzegorz Wróblewski er aktuel med Den ny koloni – en mærkværdig og forunderlig bog, der efterlader dig absolut puzzled. Denne fuldstændigt sterile kryptik fra Wróblewskis hånd nødvendiggjorde et uddybende interview, mente vor skribent.

INTERVIEW – Wróblewskis roman Den ny koloni foregår i en verden uden rammer: bogens verden er essensen af udvalgte, vigtige ting i et menneskeliv. Frem for alt menneskelig interaktion. Hovedpersonen hedder Larsen, og han er til; men prøver også at finde sig selv. At blive hel.
    Magtmennesket Hr. Spolnik trækker samtidigt i alle tråde bag Larsens ryg for at holde ham i ave og allierer sig således med Moren og medløberen Zvidd. Et helt menneske har til alle tider været farligt for magtcentret. Larsen formår at finde sig selv og efterlade sig et spor af ægte liv... indtil en dag...

DEN NY KOLONI er præget af en kold, streng form og syrede replikskifter, der får én til at undre, hvorledes det har været muligt at kunne konstruere, udtænke og føle denne bog. Skal bogen nydes med hjernen eller grædes over med hjertet? Dette og andre spørgsmål om forfattertilværelsen danner udgangspunkt for dette første interview med forfatteren over en hyggelig kop kaffe.

Hvad har du ønsket at opnå ved at undlade konkrete beskrivelser?
– Enhver læser har sin egen forestilling om, hvordan man kan befinde sig i en isoleret verden. En verden, hvor du bliver stillet nogle vigtige spørgsmål, og hvor du er bange for andre mennesker. Jeg har prøvet at gøre rammen så objektiv, som muligt.

Bogen er præget af magtrænker. Har det at gøre med din opvækst i et diktatorisk land?
– Nej, de er udtryk for arketypiske situationer. Bogen er jo skrevet i Danmark og udkommet på dansk. Fotografen og jeg har konstrueret bogens verden for at udtrykke noget universelt – men det kan da godt være, at min barndom spiller ind her og der. Det må være op til læseren at afgøre.

Handler om at blive menneske
Hvorledes vil du selv karakterisere din bog?
– Bogen handler om at blive menneske, at få dine proteiner til at reflektere, udvikle selvbevidsthed og opnå identitet som menneske. De lidelser, mennesket går igennem, er samtidig dets mulighed for at nærme sig andre mennesker. Bogen er – umiddelbart – faktisk utrolig pessimistisk, men gennem pessimismen kan man på sigt opnå en mening med livet.

– Hver situation har sin egen mystik, sin egen religion og sin egen hemmelighed og Den ny koloni er egentlig en reportage fra disse situationer. En anden side af bogen er også, at ønsket om at finde sig selv i sit liv er farligt for dem, som tror, de bestemmer over dig. De vil se dig splittet, men bogen er meget åben...

Skal din bog læses med hjernen eller med hjertet?
– Et interessant spørgsmål. Problemet er, at ikke mange læsere, er opmærksomme på den måde...: Jeg forestiller mig, at man skal læse bogen meget hurtigt første gang. I læsning nummer to kan man så beskæftige sig med de menneskelige konfigurationer.

– Fiktion er en slags bombe af følelser. Så gennem følelsesmæssig information kommer man til den mere strategiske, hjerneaktive konklusion.

Læserne skal dresseres
Den ny koloni kræver altså opmærksomme og grundige læsere?
– Ja, den kræver koncentration af læserne. Det er lidt som dressur: vi har hele tiden med overfladisk produktion at gøre, og vi har næsten glemt, hvordan man læser. Her har du et udfordrende, ukommercielt mesterværk!" [Wróblewski ler og smilet i hans øjne er tydeligt.]

– Hvordan opnår man mening med livet? Dét er et svært spørgsmål, men man kan nærme sig de vigtige ting i livet gennem lidelse. Min bog indeholder netop den slags 'optimisme' – for selvom Larsen dør, er han den, der har vundet! Larsens sejr var, han – på trods af faren for eliminering – prøvede at finde sig selv, også gennem lidelsen. Kampen for at finde denne mening er hård.

Hovedpersonen er altså modig i forsøget på at leve rigtigt. Kræver det også mod at skrive?
– Ja, for de spørgsmål jeg stiller i Den ny koloni er ikke specielt populære. Vi lever i bestemte virkeligheder, i bestemte politiske eller økonomiske konstruktioner – og så videre. Bogen stiller direkte spørgsmål til den magtfordeling, der omgiver os.

– Når man læser bogen, stiller man ikke kun spørgsmål ved sig selv, men også til de omgivende magtkonstruktioner. Den ny koloni er mistænksom og ikke specielt populær hos dem, der prøver at konstruere en klar politisk eller kulturel linje... Bogen vil nok blive betragtet, som værende anarkistisk.

Værket er en kreation
Vil du kalde grundtonen i bogen for filosofisk?
– Nej, men sådan kan man også betragte den – associationerne skal bare ikke være direkte. Nogle læsere har tilkendegivet, at bogen ligger et sted mellem Kafka og Beckett – men bogen står nu for sig selv. Den er udtryk for vores kollektive erfaringer.

– Sætningerne er i højere grad observationer og signaler, ligesom Wojciech Laskowskis fotografier gerne skulle sige noget andet og mere end teksten. De er så at sige en del af teksten, og kræver lige så megen koncentration, som teksten.

Din hovedperson leder efter livet. Gjorde du også det, da du skrev på den?
– Ikke som sådan. Da jeg skrev Den ny koloni blev jeg medlem af den, men nu er det slut. Nu har den fået liv gennem de mærkelige dialoger. Nogle gange var jeg nødt til at stoppe, til at gå i seng. Som forfatter har man den mulighed at trække sig tilbage fra værket – det er ikke helt og fuldstændigt dig. Det er bare en kreation.

At leve på en god måde
Kan du forklare dit store kald, at skrive?
– Hvorfor skriver man... det er et hårdt spørgsmål at stille. Jeg kan forklare det rationelt på den måde, at skrivningen er det eneste punkt i livet, hvor jeg lever på en ordentlig og god måde. Jeg skal skrive. Jeg får det dårligt, når jeg ikke skriver om de ting, der plager mig. Men det er også lidt som at ofre sig, og man spørger tit sig selv: men til hvem? til hvad?

Hvordan arbejder du?
– Jeg har efterhånden skrevet en del, men denne gang har jeg arbejdet på en lidt anden måde. Jeg har skrevet Den ny koloni i løbet af cirka et år. Efter at have skrevet de første 37 sider færdig, gav jeg dem til oversætteren og fotografen, som var med i processen fra start til slut.

– Jeg var ikke direkte isoleret, for det ville være mærkeligt og kunstigt. Men jeg var nødt til at sige stop til alle almindelig ting i dagligdagen. Så pludselig var jeg medlem af Den ny koloni i den periode, jeg skrev. Men jeg var jo nødt til at bevare virkeligheden og kontrollen over teksten; den er jo konstrueret.

[ t o p ]       [ h j e m ]